Denne artikel dykker ned i, hvordan love om aktiv dødshjælp har udviklet sig i forskellige lande.
USA: En pioner inden for aktiv dødshjælp
I USA er aktiv dødshjælp lovligt i 10 stater og Washington DC. Oregon var den første stat, der indførte loven i 1997, med strenge krav om, at patienten skal være terminalt syg og mentalt kompetent. De fleste tilfælde involverer kræftpatienter, og selvadministration af medicinen er påkrævet.
Siden indførelsen har antallet af assisterede dødsfald været stigende. Dette har gjort Oregon til en vigtig reference for andre steder, men også en kilde til bekymring blandt kritikere.
LÆS OGSÅ: Læge med advarsel til alle mænd: Disse 5 symptomer må du aldrig ignorere
Læs også: To velkendte piller testes mod Alzheimers: En af dem tager millioner mod diabetes
Canada: Eksempel på den “glidende skråning”
Canada legaliserede assisteret død i 2016, oprindeligt kun for terminalt syge.
Siden er loven blevet udvidet til at inkludere personer med kronisk lidelse og “ubærlig lidelse.”
I fremtiden forventes det også at inkludere mentale lidelser.
Fire procent af alle dødsfald i Canada er nu medicinsk assisterede, hvilket har ført til bekymringer om misbrug af loven.
Læs også: Fire sunde hverdagsvaner kan sænke din risiko for op til 13 kræfttyper
Europa: Schweiz, Belgien og udvidede rettigheder
Europa har en bred variation i love om assisteret død.
Schweiz tillader assisteret selvmord og giver også adgang til udenlandske borgere gennem organisationer som Dignitas.
Over 500 briter har rejst til Schweiz for at afslutte deres liv.
Belgien og Nederlandene tillader både assisteret død og aktiv dødshjælp. Disse lande har også udvidet loven til at inkludere børn under særlige omstændigheder.
Australien og New Zealand: Seneste tilføjelser
Australien og New Zealand har begge vedtaget love om assisteret død for terminalt syge.
I begge lande kan medicinen selvadministreres eller gives af en sundhedsprofessionel, hvilket giver fleksibilitet for patienten.
Storbritannien: En ophedet debat
I England og Wales er der nu fremsat et lovforslag, der kun gælder terminalt syge voksne med under seks måneder tilbage at leve.
Lovforslaget indeholder strenge krav, såsom godkendelse fra en dommer, men kritikere frygter, at det kan føre til pres på sårbare personer.
Læs også: Tørre og sviende øjne: Hvad din daglige skærmtid faktisk gør ved dine øjne
Artiklen er baseret på informationer fra BBC.
LÆS OGSÅ: Frygt for ny pandemi: Ukendt sygdom spreder sig
LÆS OGSÅ: SSI advarer om høj aktivitet: “Den er på et epidemisk niveau”
Læs også: Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.