Ny forskning viser, at flere af disse praksisser måske ikke har den ønskede effekt, selvom de fortsat anvendes.
Fortykkede væsker til patienter med synkebesvær
Ældre patienter med demens, der har svært ved at synke, anbefales ofte at drikke væsker, der er fortyknet med stivelse eller gummi.
Ideen er, at de tykkere væsker forhindrer væsken i at ende i lungerne og dermed reducerer risikoen for lungebetændelse.
En ny stor undersøgelse fra Feinstein Institutes for Medical Research i New York har dog vist, at fortykkede væsker ikke nødvendigvis hjælper disse patienter.
Læs også: Er det farligt at sove med sit kæledyr i sengen? Det siger eksperterne
Forskerne analyserede journaler fra næsten 9.000 ældre patienter med demens og synkebesvær. De fandt ingen betydelig forskel i længden af indlæggelser, genindlæggelser eller dødsrater mellem dem, der fik almindelige væsker, og dem, der fik fortykkede væsker.
LÆS OGSÅ: Sover du dårligt? Dette er den ideelle sovetemperatur for ældre
Desuden viste det sig, at patienter, der drak fortykkede væsker, oftere udviklede lungebetændelse og andre åndedrætsproblemer.
Mange af disse patienter er tæt på livets afslutning, og de tykkere væsker kan føles som en unødvendig byrde.
Læs også: Så længe kan din hudtype være i solen
Stop af blodtryksmedicin før operation
Det er almindelig praksis at bede patienter om at stoppe med blodtryksmedicin, såsom ACE-hæmmere, før større operationer.
Frygten er, at medicinen kan få blodtrykket til at falde for meget under operationen, hvilket kan føre til komplikationer som hjertesvigt eller nyreskader.
Men en ny undersøgelse viser, at denne praksis måske ikke er nødvendig. Studiet omfattede over 2.200 patienter, der skulle have ikke-kardiale operationer.
Halvdelen stoppede med medicinen, mens den anden halvdel fortsatte med at tage den. Resultaterne viste, at komplikationsraterne var ens for begge grupper, uanset om de fortsatte medicinen eller ej.
Læs også: Sjælden flåtvirus spreder bekymring efter markant stigning
Rygimplantater mod kroniske smerter
Spinalstimulatorer, som bruger elektriske impulser til at reducere smerter, bliver stadig mere populære som behandling mod kroniske rygsmerter.
Forskning viser blandede resultater, og mange patienter oplever ikke den forventede smertelindring.
En analyse af 7.500 patienter med kroniske rygsmerter viste, at de, der fik implantater, ikke havde mindre behov for smertestillende medicin end dem, der fik konventionel behandling.
Omkring 20 % måtte have implantatet fjernet eller justeret ved en ny operation.
Læs også: Danny Glovers datter afslører de første tegn før alzheimerdiagnosen
Selvom nogle patienter kan opleve forbedret funktionsevne med implantater, bør forventningerne være realistiske, forklarer eksperterne, blandt andet Dr. Konstantin Slavin, som er neurokirurg ved University of Illinois.
Hvad kan du gøre som patient?
Disse eksempler viser vigtigheden af at stille spørgsmål til behandlinger, der måske er rutine, men som mangler stærk videnskabelig dokumentation.
Tal med din læge, og vær ikke bange for at diskutere alternativer, så du kan træffe informerede valg, der tager hensyn til din livskvalitet og helbred.
Tags: ældre, medicin, blodtryksmedicin, synkebesvær, rygsmerter, sundhed, livskvalitet
Læs også: Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression
Artiklen er baseret på informationer fra New York Times.
LÆS OGSÅ: Sådan passer du bedst på hele din krop med et enkelt trick!
LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse skal påvise, om der er sammenhænge mellem kræft og forurening