Forskere advarer: Ny variant af fugleinfluenza kan øge risikoen for menneskesmitte

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere advarer om, at det kun kræver én mutation, før virussen potentielt kan tilpasse sig menneskeceller.

En ny variant af fugleinfluenzaen H5N1, kaldet kvæginfluenza, har spredt sig fra fugle til kvæg.

Dette vil kunne øge risikoen for smitte mellem mennesker – en forudsætning for, at sygdommen kan udvikle sig til en epidemi.

LÆS OGSÅ: Frygt for ny pandemi: Ukendt sygdom spreder sig

Hvorfor er kvæginfluenzaen bekymrende?

Den nye H5N1-variant har allerede skabt store udbrud blandt fugle og pattedyr som mink og ræve.

Læs også: Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

Den er nu også fundet i kvægbestande, hvor den smitter gennem yveret, sandsynligvis via malkeudstyr.

Forskere frygter, at virussen i værste fald kan udvikle sig til at smitte mennesker gennem de øvre luftveje, som næse og hals.

Skulle det ske, vil risikoen for spredning mellem mennesker stige markant.

Én mutation kan ændre alt

For at en virus kan smitte en ny art, skal den “låse sig fast” på cellerne i værten.

Læs også: Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

H5N1 kan i dag binde sig til fugles og køers celler, men en mutation kan gøre det muligt for virussen at binde sig til receptorer i menneskeceller.

Tidligere forskning har vist, at det ofte kræver flere mutationer, før en virus kan tilpasse sig en ny vært.

Det nye studie afslører, at én enkelt mutation kan gøre kvæginfluenza i stand til at binde sig til menneskeceller.

Denne evne kaldes receptorbinding og er første skridt på vejen til menneske-til-menneske smitte.

Læs også: Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde

Ingen grund til panik – endnu

Ifølge forskere betyder mutationen dog ikke, at en pandemi er nært forestående. Virussen skal overvinde flere biologiske barrierer for at kunne smitte effektivt mellem mennesker.

Vigtig overvågning

Kvæginfluenzaen er endnu ikke respiratorisk smitsom, men spredningen blandt pattedyr øger risikoen for yderligere mutationer.

Derfor er det vigtigt at overvåge virussens udvikling nøje for at opdage kritiske ændringer i tide.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Et nyt Alzheimer-forsøg udfordrer den måde, forskere har bekæmpet sygdommen i årtier

LÆS OGSÅ: Ny revolutionerende forskning: Denne vaccine kan forhindre pandemier

LÆS OGSÅ: Ny rekord! Danmark når historisk lavt niveau for denne diagnose

Læs også: Så mange døde af Covid-19

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

USA tager et stort skridt for at rette op på årtiers skæve forskning, der har efterladt kvinder bagud på diagnose og behandling.

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

En kort lur i sofaen er for mange af os en god vane. Men ny forskning fra USA tyder på, at hyppige dagslure hos ældre kan være et signal, man bør kigge nærmere på.

Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde

Forskerne kiggede på hjertet, karrene og hjernen hos tusindvis af svenskere, og ét sted satte nikotinen sine tydeligste spor.

Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

USA tager et stort skridt for at rette op på årtiers skæve forskning, der har efterladt kvinder bagud på diagnose og behandling.

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

En kort lur i sofaen er for mange af os en god vane. Men ny forskning fra USA tyder på, at hyppige dagslure hos ældre kan være et signal, man bør kigge nærmere på.