Forskere advarer: Ny variant af fugleinfluenza kan øge risikoen for menneskesmitte

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere advarer om, at det kun kræver én mutation, før virussen potentielt kan tilpasse sig menneskeceller.

En ny variant af fugleinfluenzaen H5N1, kaldet kvæginfluenza, har spredt sig fra fugle til kvæg.

Dette vil kunne øge risikoen for smitte mellem mennesker – en forudsætning for, at sygdommen kan udvikle sig til en epidemi.

LÆS OGSÅ: Frygt for ny pandemi: Ukendt sygdom spreder sig

Hvorfor er kvæginfluenzaen bekymrende?

Den nye H5N1-variant har allerede skabt store udbrud blandt fugle og pattedyr som mink og ræve.

Læs også: Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Den er nu også fundet i kvægbestande, hvor den smitter gennem yveret, sandsynligvis via malkeudstyr.

Forskere frygter, at virussen i værste fald kan udvikle sig til at smitte mennesker gennem de øvre luftveje, som næse og hals.

Skulle det ske, vil risikoen for spredning mellem mennesker stige markant.

Én mutation kan ændre alt

For at en virus kan smitte en ny art, skal den “låse sig fast” på cellerne i værten.

Læs også: Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

H5N1 kan i dag binde sig til fugles og køers celler, men en mutation kan gøre det muligt for virussen at binde sig til receptorer i menneskeceller.

Tidligere forskning har vist, at det ofte kræver flere mutationer, før en virus kan tilpasse sig en ny vært.

Det nye studie afslører, at én enkelt mutation kan gøre kvæginfluenza i stand til at binde sig til menneskeceller.

Denne evne kaldes receptorbinding og er første skridt på vejen til menneske-til-menneske smitte.

Læs også: Mænd rammes langt oftere af kræft

Ingen grund til panik – endnu

Ifølge forskere betyder mutationen dog ikke, at en pandemi er nært forestående. Virussen skal overvinde flere biologiske barrierer for at kunne smitte effektivt mellem mennesker.

Vigtig overvågning

Kvæginfluenzaen er endnu ikke respiratorisk smitsom, men spredningen blandt pattedyr øger risikoen for yderligere mutationer.

Derfor er det vigtigt at overvåge virussens udvikling nøje for at opdage kritiske ændringer i tide.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

LÆS OGSÅ: Ny revolutionerende forskning: Denne vaccine kan forhindre pandemier

LÆS OGSÅ: Ny rekord! Danmark når historisk lavt niveau for denne diagnose

Læs også: Kvinder er blevet advaret mod denne behandling i over 20 år, nu kommer en opsigtsvækkende kovending

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.

Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

Et nyt Harvard-studie følger over 2.000 amerikanere gennem to årtier, og mønsteret er mest tydeligt hos dem, der har kæmpet længst med madtryghed.

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.