Ny medicin giver håb til folk med Crohns sygdom

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Crohns sygdom er en kronisk lidelse, der kan gøre hverdagen svær. Men en ny behandling, viser lovende resultater og kan give mange patienter en bedre livskvalitet.

Crohns sygdom er en kronisk betændelsestilstand i tarmene. Det betyder, at kroppen hele tiden kæmper med inflammation, som kan give symptomer som:

  • Mavesmerter.
  • Diarré.
  • Ekstrem træthed.
  • Vægttab.

Sygdommen er forskellig fra person til person. Nogle har kun milde symptomer, mens andre oplever, at sygdommen gør det svært at leve et normalt liv.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Alle tarme er unikke

Hvordan behandles Crohns sygdom?

Der findes ingen kur mod Crohns sygdom, men der er medicin, som kan hjælpe med at kontrollere symptomerne og forbedre livskvaliteten. De nuværende behandlinger inkluderer:

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Kortikosteroider: Medicin, der dæmper betændelsen, men kan give mange bivirkninger.

Biologisk medicin: Moderne behandlinger, som målrettet angriber de dele af kroppen, der forårsager betændelsen.

Selvom disse behandlinger virker for mange, er der nogle patienter, som enten ikke får det bedre, eller som oplever bivirkninger.

Derfor er der et behov for nye og bedre behandlinger.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Hvad er filgotinib, og hvorfor er det anderledes?

Filgotinib er en ny type medicin, der virker på en anden måde end de behandlinger, man kender i dag.

Medicinen blokerer nogle af de signaler i kroppen, der skaber betændelse.

I et stort studie med over 1.300 patienter har forskere undersøgt, hvordan filgotinib kan hjælpe folk med moderat til svær Crohns sygdom.

Hvad viser forskningen?

Resultaterne er lovende:

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Mange patienter oplevede færre symptomer og en mere stabil hverdag efter 11 ugers behandling.

De, der fortsatte behandlingen i næsten et år, havde en markant bedre kontrol over sygdommen sammenlignet med dem, der fik placebo (en snydepille).

Er der bivirkninger?

Som med al medicin kan der være bivirkninger. For filgotinib var de mest almindelige:

  • Hovedpine.
  • Kvalme.
  • Mavesmerter.

Alvorlige bivirkninger var sjældne, og ingen dødsfald blev rapporteret i studiet.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Hvad betyder det for folk med Crohns sygdom?

Filgotinib giver et nyt håb for dem, der lever med Crohns sygdom – især for dem, som ikke har haft succes med andre behandlinger.

Medicinen kan hjælpe med at reducere symptomer og give en mere stabil hverdag.

Selvom filgotinib ikke helbreder sygdommen, er det et vigtigt skridt mod bedre behandlinger og en højere livskvalitet for mange patienter.

Artiklen er baseret på informationer fra News Medical

Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

LÆS OGSÅ: Disse almindelige kulhydrater er gode for dine tarme

LÆS OGSÅ: Er du træt eller stresset? Tjek din tarm!

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.