Du har sikkert set det selv. Dit barn sidder med en tablet og navigerer legende let rundt i apps, skifter mellem spil og videoer med et enkelt swipe.
Flere pædagoger og lærere oplever, at børn har sværere ved at håndtere basale færdigheder som at holde en blyant, klippe med en saks eller endda binde deres egne snørebånd.
Det, der engang var en naturlig del af opvæksten, bliver nu en udfordring for en generation, der tilbringer mere tid med skærme end med hænderne i brug.
Er pandemien skyld i udviklingen – eller startede det før?
Mange peger på pandemien som en af årsagerne til de manglende finmotoriske færdigheder hos børn.
Læs også: Koldt vejr og sprukne hænder: Sådan undgår du håndeksem i vinterkulden
Undersøgelser viser, at børn født i de første år af pandemien scorer lavere på finmotoriske tests end tidligere generationer.
Årsagen kan både være øget forældrestress under graviditeten og en anderledes opvækst præget af hjemmearbejde og begrænset social kontakt.
Men flere forskere mener, at denne udvikling begyndte længe før pandemien. Skærmene har gennem længere tid overtaget pladsen for aktiviteter, der kræver præcision og fingersnilde.
Når børn i dag kan lære at tegne med en digital pen på en skærm, hvor stregerne automatisk bliver glattet ud, fravælger de måske papir og farveblyanter, hvor motorikken virkelig kommer i spil.
Læs også: Kan en urinprøve erstatte denne traditionelle kræftscreening? Forskere er optimistiske
En anden faktor er en ændring i børns legekultur. Udendørs leg, hvor børn plejede at samle sten, bygge huler eller lave små projekter med deres hænder, er blevet erstattet af mere stillesiddende aktiviteter.
Forældre vælger ofte bekvemme løsninger i en travl hverdag – elastikbukser i stedet for bukser med knapper, forudskårne snacks i stedet for madpakker, der kræver brug af kniv og gaffel.
Disse små ændringer betyder, at børn får færre muligheder for at træne deres finmotorik i hverdagen.
Hvordan skærme påvirker børns evne til at fokusere og lære
Forskere peger også på en anden vigtig faktor: skærmenes indbyggede hjælpemekanismer.
Læs også: Skræmmekampagnerne mod sødestoffer er overdrevet – her er, hvad forskningen siger
Når et barn lægger et digitalt puslespil, får de ofte visuelle hints, der guider dem til at finde den rigtige placering. I et fysisk puslespil skal de selv rotere brikkerne og prøve sig frem.
Denne forskel betyder, at børn i dag hurtigt kan miste tålmodigheden, når de står over for opgaver, der kræver vedholdenhed.
Når alt går hurtigt på en skærm, bliver den virkelige verden – hvor knapper, lynlåse og snørebånd kræver præcision – pludselig en frustrerende oplevelse.
Et andet bekymrende tegn er, at færre børn viser interesse for bøger. Ifølge undersøgelser fra Pew Research er læsning som fritidsaktivitet faldet markant blandt børn i USA.
Læs også: Derfor er musik sundt for kroppen
Og mens mange ser dette som et problem for læsefærdighederne, har det også konsekvenser for motorikken.
At vende sider i en bog kræver små, koordinerede bevægelser, der er med til at styrke barnets finmotorik.
Sådan kan forældre hjælpe børn med at genoptræne deres motoriske færdigheder
Hvis du vil sikre, at dit barn udvikler gode finmotoriske færdigheder, kan du tænke små, praktiske opgaver ind i hverdagen. Her er nogle enkle ting, der kan hjælpe:
- Lad dit barn hjælpe med at lave mad – røre i en skål, skrælle en banan eller hælde vand i et glas.
- Tilskynd til leg med klassiske legetyper som LEGO, perler og puslespil.
- Tag barnet med udenfor og lad det samle blade, sten eller bygge små huler.
- Brug papir og farver i stedet for kun digitale tegneprogrammer.
- Giv dit barn tøj med knapper og lynlåse, så de kan øve sig i at lukke og åbne dem selv.
Forældre behøver ikke at fjerne skærme helt, men det handler om at skabe en balance.
Læs også: Denne ukendte demensform rammer ældre – og forveksles ofte med Alzheimers
Ved at prioritere praktiske aktiviteter i dagligdagen kan børn få de færdigheder, der gør dem mere selvhjulpne – og mindre afhængige af, at teknologien gør arbejdet for dem.
I sidste ende handler det om at give børn de bedste forudsætninger for at kunne klare sig selv – både i skolen og i livet.
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.