Forestil dig en fremtid, hvor de fleste mennesker kæmper med overvægt. Hvor livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk bliver normen snarere end undtagelsen.
Dystre fremtidsudsigter
En analyse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet viser, at uden en markant indsats vil 60 procent af verdens voksne og næsten en tredjedel af børn og unge være overvægtige i 2050.
Disse tal bygger på data fra 1350 forskellige kilder, der har kortlagt udviklingen i overvægt fra 1990 til 2021.
Værst ser det ud for børn og unge i alderen 5-24 år. I 2050 vil omkring 746 millioner af dem være overvægtige, og næsten halvdelen af disse vil være svært overvægtige.
Læs også: Hudlæger advarer om symptomer på hudkræft, som ikke er modermærker
Det er en dramatisk stigning i forhold til i dag og vil ifølge forskerne medføre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser på både individuelt og samfundsmæssigt plan.
En bombe under folkesundheden
Udviklingen af fedme er ikke blot et spørgsmål om kosmetik eller selvbillede – det er et alvorligt sundhedsproblem. Overvægt øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder:
- Type 2-diabetes
- Hjerte-kar-sygdomme
- Forhøjet blodtryk
- Slidgigt
- Visse former for kræft
Desuden har overvægtige personer ofte lavere livskvalitet, da det kan påvirke både den fysiske og mentale trivsel.
Er BMI stadig et relevant mål?
I mange år har BMI (Body Mass Index) været standardmålet for at vurdere, om en person er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig.
Læs også: Flere unge rammes af kræft – forskere har fundet en mulig forklaring
Dog har BMI mødt stigende kritik, fordi det ikke tager højde for faktorer som muskelmasse, fedtfordeling og generel sundhedstilstand.
Forskere arbejder på alternative metoder til at måle overvægt, blandt andet Body Roundness Index (BRI), der siges at være en mere præcis indikator for sundhedsrisici forbundet med fedme.
Hvad kan vi gøre?
Selvom tallene ser dystre ud, er det ikke for sent at vende udviklingen.
Ifølge eksperterne kræver det en samlet indsats fra både politikere, sundhedssektoren og enkeltpersoner. Tiltag som:
Læs også: Sunde vaner kan mindske senfølger efter børnekræft
- Sundere skolemad og bedre ernæringsundervisning
- Lettere adgang til sunde fødevarer og færre ultraforarbejdede produkter
- Øget fokus på daglig motion og fysisk aktivitet
- Strammere regulering af reklamer for usund mad, især rettet mod børn
Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi at stå med en sundhedskatastrofe i 2050.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: De fleste dør ikke af hedeslag – men af en helt anden følge af varmen