Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet et værktøj, der beregner, hvor mange leveår forskellige sygdomme koster patienterne.
Her er nogle af de vigtigste pointer fra den banebrydende forskning.
1.803 sygdomme analyseret
Forskerne har undersøgt, hvor mange leveår patienter med i alt 1.803 forskellige sygdomme mister.
Data fra over 7 millioner danskere
Værktøjet bygger på sundhedsdata fra 7.378.598 personer, der har levet i Danmark mellem 2000 og 2018.
Udviklet til både forskere og borgere
Selvom værktøjet primært er tiltænkt forskere og sundhedspersonale, kan alle bruge det til at se statistikker for specifikke sygdomme.
Tidligere beregningsmetoder var upræcise
Tidligere metoder forudsatte ofte, at alle patienter fik deres diagnose i en bestemt alder, hvilket skabte misvisende resultater.
Sundhedssystemets kvalitet påvirker leveår
Tallene er baseret på danske patienter, hvor sundhedssystemet har høj kvalitet. I andre lande kan dødeligheden for sygdommene være markant anderledes.
Ikke alle sygdomme er med
Kun sygdomme diagnosticeret på hospitaler er med i værktøjet. Diagnoser stillet af praktiserende læger, såsom forhøjet blodtryk, er ikke inkluderet.
Læs også: Din hvilepuls afslører dit hjertes tilstand: normtallene fordelt på alder
Kan spare forskere for års arbejde
Forskerne håber, at værktøjet kan lette arbejdet for sundhedspersonale og forskere, der ellers skulle bruge år på at indsamle og analysere data.
Kræft koster flest leveår
Patienter med kræft mister i gennemsnit 10 leveår. Det gør sygdommen til en af de mest dødelige i værktøjets beregninger.
Psykiske lidelser forkorter livet markant
Mennesker med psykiske sygdomme mister i gennemsnit 7,5 leveår sammenlignet med raske personer.
Hjertekarsygdomme tager næsten 4 leveår
Hjertekarsygdomme, såsom blodpropper og hjertesvigt, er blandt de mest udbredte sygdomme, og patienter taber i gennemsnit næsten fire leveår.
Læs også: Efter lungekræft-operationen: Pille holdt kræften væk hos 9 ud af 10
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Låser eller klikker din finger? 6 tegn på springfinger
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.