Læg mærke til ændringer over tid
Skriv konkrete hændelser og mønstre ned, så du kan vurdere, om der er tale om enkeltstående episoder eller noget mere vedvarende.
Del dine observationer med betroede
Tal med nære familiemedlemmer eller venner, der også kender personen. Det kan give dig et mere nuanceret billede og bekræfte, om andre har bemærket det samme.
Vælg et roligt tidspunkt og sted
Planlæg samtalen, når I begge er rolige og ikke har travlt. Et privat og trygt sted skaber de bedste rammer.
Brug blidt og respektfuldt sprog
Undgå at bruge ord som “demens” i første omgang. Fokuser i stedet på de forandringer, du har lagt mærke til, og tal fra et sted med omsorg.
Læs også: Disse madvarer bør du undgå helt, hvis du har problemer med din mavesyre
Tal ud fra dine egne oplevelser
Brug “jeg”-udsagn for at undgå, at samtalen føles anklagende. Sig fx: “Jeg har lagt mærke til, at du ofte glemmer ting for tiden.”
Motiver til handling uden at presse
Vis, at du ønsker at støtte og foreslå en lægeundersøgelse som en måde at få afklaring – ikke som en konklusion.
Forbered dig på modstand
Mange vil i starten benægte eller undgå at erkende problemerne. Hav tålmodighed og accepter, at det kan tage tid.
Sæt fokus på sikkerhed, hvis nødvendigt
Hvis du ser faresignaler som forvirring i trafikken eller fejl med medicin, kan det være nødvendigt at gøre din bekymring tydeligere.
Læs også: Ny sundhedstrend lover vægttab uden bivirkninger – men holder den?
Tilbyd at tage med til lægen
Gør det nemmere for din pårørende ved at tilbyde at følge med til lægebesøget – det kan gøre skridtet mindre uoverskueligt.
Pas på din egen mentale sundhed
At hjælpe en, man holder af, gennem en svær tid kan tære på kræfterne. Husk at passe på dig selv og søg støtte, hvis du har brug for det.
Artiklen er baseret på informationer fra Healthline
Læs også: Spis dig til sunde blodkar: De bedste fødevarer du skal kende