Man mærker det måske som en snurren i hånden, en sløret udtale eller et kortvarigt synstab.
Det går over igen, og du slår det hen. Du har travlt, skal videre, tænker ikke mere over det. Men netop dét kan være det, der ændrer resten af dit liv.
For mange er et slagtilfælde noget, der sker for andre. Ældre. Syge. Dem, man forbinder med gangstativer og genoptræning.
Men i dag rammer det oftere og tidligere – og det kommer ikke altid uden varsel. Det er præcis det, som neurolog og professor Jacek Staszewski fra det militærmedicinske institut i Warszawa nu forsøger at råbe os op omkring.
Læs også: Sådan nyder du julemaden uden at spise for meget
Han arbejder dagligt med patienter ramt af slagtilfælde – både dem, der når at få hjælp i tide, og dem, der ikke gør.
Og netop dét, at få hjælp i tide, afhænger ofte af én ting: om nogen omkring personen – eller personen selv – forstår alvoren af kroppens advarselssignaler.
En slags generalprøve – som vi overser
Inden selve slagtilfældet rammer, oplever mange et midlertidigt forvarsel, som forsvinder igen efter få minutter.
Men at det forsvinder, betyder ikke, at det er ufarligt. Det er ofte kroppens måde at signalere, at der er noget helt galt.
Læs også: Sådan mindsker du allergi og astma i højtiden
Den type forbigående symptomer – som ligner et “rigtigt” slagtilfælde, men som går i sig selv igen – kaldes et mini-slagtilfælde eller en transitorisk iskæmisk episode. Det føles måske ikke voldsomt, men det bør opfattes som et blinkende advarselslys.
Typiske symptomer kan være:
- Pludselig svaghed i arm eller ben på den ene side af kroppen
- Problemer med at tale eller forstå sprog
- Pludseligt sløret syn eller dobbeltsyn
- Føleforstyrrelser i ansigt, arm eller ben
- Uforklarlig, voldsom svimmelhed
Disse symptomer kan gå over efter få minutter, men netop derfor vælger mange at ignorere dem. Det er en fatal fejl.
Ifølge Staszewski har op mod halvdelen af patienterne med åreforkalkningsrelaterede slagtilfælde haft netop disse advarselstegn – og ofte er det præcis de samme områder af hjernen, der rammes igen senere.
Læs også: Sådan håndterer du rejser, mad og besøg som gravid i højtiden
Reaktion i tide redder hjerneceller
Når et slagtilfælde rammer, handler det om minutter. Jo hurtigere blodforsyningen til hjernen kan genoprettes, desto mindre bliver skaden. Det kan gøres med medicin eller kirurgi – men kun hvis man kommer hurtigt nok.
Staszewski understreger, at hvis du – eller nogen omkring dig – oplever et af de ovennævnte symptomer, så bør det betragtes som en akut situation. Det gælder, også selvom symptomerne forsvinder.
En vurdering på skadestuen eller hos en læge kan være forskellen på, om du slipper med skrækken – eller lever med følgerne resten af livet.
Og selv hvis det ikke udvikler sig til et slagtilfælde, kan et mini-slagtilfælde give lægerne en værdifuld chance for at sætte forebyggende behandling i gang. Måske med blodfortyndende medicin.
Læs også: Myndighederne beder forældre om at kassere modermælkserstatning efter fund af bakterie
Måske med mere avanceret diagnostik. Men først og fremmest med opmærksomhed.
Mange forbinder et slagtilfælde med et “pludseligt slag”, men sandheden er, at kroppen i mange tilfælde rækker hånden op, før den falder sammen. Spørgsmålet er bare, om vi ser det.
Artiklen er baseret på informationer fra Medonet
Læs også: Disse tiltag kan muligvis forebygge op mod 42 procent af kræfttilfælde