Eksperimentel ALS-behandling giver hidtil uset bedring hos patienter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt gennembrud i kampen mod en aggressiv form for ALS overrasker forskere verden over. Et eksperimentelt lægemiddel har nemlig vist ikke bare at bremse sygdommen – men i enkelte tilfælde direkte vende udviklingen

Et gennembrud ingen forventede

Foto: Shutterstock.com

I de fleste ALS-forsøg håber man blot at forsinke sygdommen – men denne gang så forskerne noget uhørt: enkelte patienter begyndte at få funktioner tilbage.

Det handler om FUS-genet

Foto: Shutterstock.com

Den nye behandling er rettet mod en sjælden mutation i FUS-genet, som fører til nogle af de mest aggressive og tidlige former for ALS – ofte hos unge voksne.

Navnet er ulefnersen

Foto: Shutterstock.com

Lægemidlet, tidligere kendt som jacifusen, er udviklet i samarbejde mellem Columbia University og biotekfirmaet Ionis Pharmaceuticals – og navnet har en meget personlig baggrund.

Læs også: Dette sker i din krop, hvis du ikke drikker nok vand

En ung kvindes utrolige fremskridt

Foto: Shutterstock.com

Én patient, som tidligere havde mistet evnen til både at gå og trække vejret selv, kan nu igen gå uden hjælp og trække vejret uden respirator – efter behandling med ulefnersen.

Symptomer stoppet, før de kom

Foto: Shutterstock.com

En anden patient, en mand i 30’erne, begyndte behandlingen før symptomerne brød ud – og tre år senere er de stadig udeblevet. Også hans elektriske muskelmålinger er forbedret.

Proteinniveauet faldt markant

Foto: Shutterstock.com

Patienterne oplevede op til 83 % reduktion af neurofilament light, en biomarkør for nerveskade. Det viser, at behandlingen rammer selve sygdommens mekanismer.

Håbet lever – også for andre

Foto: Shutterstock.com

Selv blandt de patienter, hvor sygdommen fortsatte, sås der tegn på, at progressionen blev langsommere og livskvaliteten bedre. Flere levede længere end forventet.

Læs også: Tandlæge: Sukker er ikke den direkte årsag til huller i tænderne

Ingen alvorlige bivirkninger

Foto: Shutterstock.com

Behandlingen blev generelt godt tolereret. Ingen af patienterne oplevede alvorlige bivirkninger, hvilket styrker håbet om bredere anvendelse fremover.

Klinisk forsøg er i gang

Foto: Shutterstock.com

Efter de første positive resultater gik Ionis i gang med et globalt klinisk forsøg, som nu ledes af forskeren bag, Neil Shneider – og forventningerne er høje.

En behandling født af desperation

Foto: Shutterstock.com

Det hele begyndte med én ung kvinde, Jaci Hermstad, hvis tvillingesøster døde af sygdommen. Hun blev den første, der modtog medicinen – og har givet navn til den.

En ny æra for præcisionsmedicin

Foto: Shutterstock.com

Ulefnersen virker ved at slukke for det muterede FUS-gen gennem såkaldte antisense-molekyler. Det er bioteknologi i frontlinjen – skræddersyet til én genfejl.

Læs også: Kan man bruge sidste års solcreme? Her er forskernes råd

Artiklen er baseret på informationer fra News Medical

Læs også: Ny forskning: Slankemedicin kan mindske astmaanfald

Andre Artikler

Dette sker i din krop, hvis du ikke drikker nok vand

Mange glemmer at drikke nok vand i løbet af dagen, men væskemangel kan påvirke både kroppen og hjernen...

Tandlæge: Sukker er ikke den direkte årsag til huller i tænderne

Mange tror, at sukker direkte giver huller i tænderne, men det passer ikke.

Kan man bruge sidste års solcreme? Her er forskernes råd

Mange bruger sidste års solcreme uden at tænke over holdbarheden - men kan man det?

Ny forskning: Slankemedicin kan mindske astmaanfald

Forskere undersøger nu, om en type medicin mod overvægt også kan mindske problemer med astma.

Dette sker i din krop, hvis du ikke drikker nok vand

Mange glemmer at drikke nok vand i løbet af dagen, men væskemangel kan påvirke både kroppen og hjernen...

Tandlæge: Sukker er ikke den direkte årsag til huller i tænderne

Mange tror, at sukker direkte giver huller i tænderne, men det passer ikke.

Kan man bruge sidste års solcreme? Her er forskernes råd

Mange bruger sidste års solcreme uden at tænke over holdbarheden - men kan man det?