Endelig svar fra læger: Får du gigt af at knække fingrene?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange advarer mod det velkendte knæk i fingrene – men nu har lægerne endelig afgjort, om det virkelig giver gigt.

De fleste har prøvet at gøre det – måske uden at tænke over det. Andre gør det bevidst, hver eneste dag. Knække fingrene.

Det føles tilfredsstillende, nærmest som en lille lettelse i kroppen. Men du har sikkert også fået skæve blikke og formaninger med på vejen. “Det giver gigt,” lyder advarslen typisk. Men passer det overhovedet?

Knæklyde fra led har længe været omgærdet af myter og forestillinger om langsom nedbrydning af kroppen.

Nu har sundhedseksperter og forskere imidlertid været inde over spørgsmålet – og svaret er noget mere uskyldigt, end mange går og tror.

Læs også: Kirurg: Din toiletrutine kan forstyrre kroppens bakteriebalance

Når du knækker et led – for eksempel i fingrene – opstår lyden typisk på grund af små gasbobler i ledvæsken.

Inde i kroppen findes en tyktflydende væske kaldet synovialvæske, som fungerer som smørelse mellem knoglerne i et led.

Når du bevæger fingeren pludseligt, ændres trykket i leddet, og gassen frigives i form af små bobler, der springer. Det er dét, du hører som et “knæk”.

Ifølge eksperter – bl.a. læger som Fiona Sweny med speciale i sundhed og bevægeapparat – har man aldrig fundet en direkte kobling mellem fingerknækning og udviklingen af gigt.

Læs også: Det danske drikkevand kan øge risikoen for tarmkræft

Flere studier peger faktisk på, at vanen i sig selv ikke er skadelig for dine led – i hvert fald ikke, hvis du ikke oplever smerter eller ubehag i forbindelse med det.

Så hvorfor opstår lyden overhovedet, og hvad kan den ellers skyldes?

Her er de mest udbredte forklaringer på knæklyde i fingrene:

  • Gasbobler, der dannes og springer i ledvæsken
  • Ledbånd, der glider hen over knoglefremspring
  • Let forskydning i blødt væv, der vender tilbage på plads
  • Naturlig aldersbetinget slid på brusk i leddene
  • Øget fleksibilitet hos personer med hypermobile led

Lydens karakter og hyppighed kan variere fra person til person. Hvis du er hypermobil, altså har mere bevægelige led end gennemsnittet, er det mere sandsynligt, at du ofte hører knæk og klik fra kroppen.

Læs også: Nyt studie: Hjernetræning forbundet med lavere demensrisiko

Det skyldes, at dine led lettere danner gasbobler og bevæger sig ud over normal rækkevidde.

Med alderen bliver knæklyde også mere almindelige, ikke som et tegn på sygdom, men som en naturlig del af kroppens slid.

Især slidgigt (artrose) kan medføre, at leddene giver lyd fra sig – men det er selve sygdommen, der skaber problemet, ikke fordi du har knækket fingrene.

Noget tyder altså på, at det er tid til at aflive myten: Det klassiske fingerknæk er i de fleste tilfælde helt harmløst.

Læs også: Disse organer har den højeste forekomst af kræft

Så næste gang nogen beder dig lade være – kan du med sindsro svare, at videnskaben er på din side.

Artiklen er baseret på informationer fra Nyheder24

Læs også: Forandringer i brystet: Hvad er normalt – og hvad er ikke?

Andre Artikler

Kirurg: Din toiletrutine kan forstyrre kroppens bakteriebalance

En helt almindelig vane på toilettet kan give problemer, mener en amerikansk speciallæge.

Det danske drikkevand kan øge risikoen for tarmkræft

En ny vurdering peger på en mulig kræftrisiko i danskernes drikkevand.

Nyt studie: Hjernetræning forbundet med lavere demensrisiko

Et nyt studie peger på, at en bestemt type hjernetræning kan hænge sammen med lavere risiko for demens.

Disse organer har den højeste forekomst af kræft

Kræft kan opstå i næsten alle kroppens væv, men nogle organer bliver ramt langt oftere end andre. Internationale...

Kirurg: Din toiletrutine kan forstyrre kroppens bakteriebalance

En helt almindelig vane på toilettet kan give problemer, mener en amerikansk speciallæge.

Det danske drikkevand kan øge risikoen for tarmkræft

En ny vurdering peger på en mulig kræftrisiko i danskernes drikkevand.

Nyt studie: Hjernetræning forbundet med lavere demensrisiko

Et nyt studie peger på, at en bestemt type hjernetræning kan hænge sammen med lavere risiko for demens.