Langt de fleste har tænkt tanken: Hvad sker der, når vi dør? Det er en af livets helt store gåder, som hverken religion, videnskab eller filosofi har kunnet give et entydigt svar på.
Og når vi hører om mennesker, der har været på kanten af livet – eller faktisk ovre på den anden side – lytter vi. For hvad nu hvis deres oplevelser rummer en brik til puslespillet?
Det gælder også denne usædvanlige beretning fra en amerikansk astrofysiker, som i marts sidste år oplevede syv minutters klinisk død efter et pludseligt hjertestop på hospitalet.
Og hans oplevelse, midt i mørket mellem liv og død, var alt andet end den klassiske “tunnel mod lyset”-historie.
Læs også: Ny forskning: Heste kan opfange menneskers uro via sved
Et sind fanget mellem bevidsthed og blackout
Astrofysikeren, der har tilbragt over fire årtier med at forske i universets love, havde aldrig været bange for døden som fænomen.
Men han havde frygtet forløbet op til. Da han pludselig fik en alvorlig lungeblødning og hjertestoppet indtraf, måtte lægerne kæmpe i syv minutter for at genoplive ham.
Og mens kroppen lå livløs, blev hans sind sendt på en rejse, der på én gang virkede dybt personlig og forbløffende abstrakt.
Han beskrev bagefter at have set tre ovale ellipser, en efter en, svævende i et mørkt rum. Disse former – ikke mennesker, ikke stemmer, ikke lys – udgjorde hele hans oplevelse i dødens grænseland.
Læs også: Nyt studie peger på metode til at justere døgnrytmen og undgå jetlag
Først en ellipse med bjerge, skove og skyer – naturmotiver med en næsten meditativ ro. Dernæst en glødende jernring, varm og nedbrydende.
Og endelig en sidste ellipse dækket af lyserøde og blålige skyer, som ved solopgang. En form for forvandling eller overgang.
Er døden bare sindets sidste drøm?
Hans oplevelse står i skarp kontrast til de mere spirituelle beretninger, man ofte hører. Ingen afdøde familiemedlemmer.
Ingen stemmer. Ingen himmelsk fred. Kun former, farver, og en følelse af ro.
Læs også: Derfor vågner du om natten og kan ikke falde i søvn igen
Som videnskabsmand kunne han ikke lade være med at analysere sig frem til en mulig forklaring.
Han havde kort inden sin indlæggelse fordybet sig i Johannes Keplers teorier om planeternes elliptiske baner – et studie, der tilsyneladende havde brændt sig fast i hans underbevidsthed.
Måske var det netop dét, hans hjerne greb fat i, da bevidstheden gled væk. Måske skaber vores sind – selv i dødsøjeblikket – fortællinger baseret på det, vi har tænkt mest på.
En slags sidste, indre film, sammensat af minder, følelser og viden. Som en drøm uden tid eller retning.
Læs også: Farveblindhed kan stå i vejen for tidlig kræftopdagelse, viser nyt studie
Hvad kan vi egentlig lære af hans historie?
Vi har gennem tiden hørt et hav af nær-dødsberetninger. Nogle oplever varme og kærlighed, andre ser mørke og kulde, og nogen oplever slet ingenting.
Forskningen har endnu ikke fundet en entydig forklaring på, hvad der sker med bevidstheden under hjertestop eller koma, men ét er sikkert: Hjernens aktivitet fortsætter kortvarigt efter, at hjertet er stoppet.
Det åbner døren for intense, sammenpressede oplevelser, som for den døende kan føles som minutter – eller evigheder.
Men hvor meget af det er virkelighed, og hvor meget er drøm? Det er der stadig ingen, der ved med sikkerhed.
Læs også: Dagligt indtag af oksekød øger ikke din diabetesrisiko
Artiklen er baseret på oplysninger fra Mirror