Disse fødevarer kan indeholde gift – og du har dem sikkert i køkkenet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange almindelige fødevarer ser uskyldige ud på køkkenbordet, men indeholder stoffer, der i for store mængder eller ved forkert tilberedning kan være direkte sundhedsskadelige. Her er ti eksempler på madvarer, du bør behandle med mere respekt, end du måske lige tror.

Rå kartofler

Foto Shutterstockcom

Kartofler indeholder stoffet solanin, især hvis de er grønne eller har ligget for længe. Spiser du dem rå, kan du få kvalme, mavesmerter og i værste fald forgiftning. Altid tilbered kartofler grundigt – og kassér dem, hvis de har grønne pletter.

Æblekerner

Foto Shutterstock

Kernerne i æbler indeholder amygdalin, som i kroppen kan omdannes til cyanid – et yderst giftigt stof. Du skal spise mange kerner, før det bliver farligt, men det er stadig en god idé at undgå at tygge og sluge dem regelmæssigt.

Rabarberblade

Foto Shutterstockcom

Stænglerne er fine – men bladene er giftige. De indeholder oxalsyre i høje koncentrationer, som kan forstyrre kroppens kalkbalance og skade nyrerne. Undgå altid at spise bladene, også selvom de ser friske og grønne ud.

Læs også: Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Birkes

Cheesecake poppy seed accompanied tea” af Jakub Kapusnak/ CC0 1.0

Selvom birkes er populære på rundstykker og kager, indeholder de naturligt morfinlignende stoffer, fordi de kommer fra opiumsvalmuen. I store mængder kan de give udslag i dopingtests og påvirke centralnervesystemet. Hold dig til små mængder.

Tomater – især de umodne

Closeup green tomato plant“/ CC0 1.0

Umodne, grønne tomater kan indeholde tomatin, som er et giftstof i familie med solanin. Det kan give maveproblemer og ubehag, hvis du spiser mange umodne tomater. Tilberedte modne tomater er derimod helt sikre.

Citrusfrugters skræl

Bowl Lemons” af Barn Images/ CC0 1.0

Citrusskræller – som appelsin og citron – er ofte sprøjtet med pesticider og konserveringsmidler, der ikke egner sig til direkte indtag. Brug kun skrællen, hvis den er økologisk og grundigt vasket – eller undgå den helt i madlavning.

Røde bønner

Free dry red kidney beans“/ CC0 1.0

Røde kidneybønner skal koges grundigt, før de er sikre at spise. De indeholder nemlig lektiner, som kan give voldsomme mavekramper og opkast, hvis de ikke er tilberedt korrekt. De skal iblødsættes i mindst 10 timer og koges mindst 10 minutter.

Læs også: Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

Bittermandler

Foto Shutterstockcom

Bittermandler indeholder cyanogene glykosider, der kan frigive cyanid. I Danmark er de ikke tilladt til almindeligt salg, men findes stadig i nogle opskrifter og udenlandske produkter. Brug dem med ekstrem forsigtighed – og kun i små mængder.

Sten fra ferskner og abrikoser

Closeup orange apricot tree plant“/ CC0 1.0

Kernen inde i stenfrugter som ferskner og abrikoser kan ligne mandler, men de indeholder de samme farlige cyanidforbindelser som æblekerner – bare i højere koncentration. Hold dig til frugtkødet, og smid stenen væk.

Kastanjer – de forkerte!

Fresh raw chestnut“/ CC0 1.0

De glatte, skinnende kastanjer, som mange samler i naturen om efteråret, er ikke spiselige. Det er hestekastanjer, og de indeholder giftige saponiner. Kun de ægte spisekastanjer med mat, spids form og “hår” er sikre – og de skal altid varmebehandles.

Artiklen er baseret på informationer fra Samvirke.dk

Læs også: Eksperter forklarer hvorfor B12-tilskud ikke er lige effektive for alle

Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

Andre Artikler

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.