Det er ikke kun fælles interesser, der bestemmer, hvem vi klikker med. Forskere har opdaget et skjult mønster i hjernen, som ser ud til at påvirke, hvem vi får tætte relationer til.
Når venskaber føles naturlige
De fleste har oplevet det: man møder en ny person og mærker øjeblikkeligt en form for kemi. Samtalen flyder, latteren kommer nemt, og man føler, at man har kendt hinanden i årevis.
I andre tilfælde opstår der aldrig helt en forbindelse, selvom alt på papiret burde stemme. Men hvorfor er det sådan?
En ny amerikansk undersøgelse har kastet lys over dette spørgsmål og peger på, at svaret ikke blot ligger i interesser, personlighed eller tilfældigheder. Noget langt mere grundlæggende – og biologisk – kan være på spil.
Læs også: Sådan får du dit barn til at lytte – uden råb og skænderier
Forskernes eksperiment
I en banebrydende undersøgelse, publiceret i Nature Human Behaviour, fulgte forskere 41 studerende, der aldrig havde mødt hinanden før.
Deltagerne så korte filmklip med emner som sport, mad, naturvidenskab og sociale situationer, mens deres hjerner blev scannet med MRI.
Forskerne analyserede over 200 områder af hjernebarken og fokuserede særligt på regioner, der styrer følelser, perception, sociale beslutninger og sansebearbejdning.
Resultaterne viste, at de studerende, der senere udviklede tætte relationer, allerede fra starten delte et bemærkelsesværdigt mønster i deres hjerneaktivitet.
Læs også: Så billigt kan du bo: De 10 bedste lande for pensionister i 2025
Det handlede ikke om viden, smag eller personlighedstest. Det handlede om, hvordan hjernen reagerede på oplevelser.
Den biologiske synkroni viste sig at være en nøgle til fremtidigt venskab.
Hjernen som venne-kompas
Fænomenet, forskerne kalder “neural lighed”, beskriver den resonans, der kan opstå, når to mennesker bearbejder information på næsten samme måde.
Når hjerner “svinger i takt”, bliver sandsynligheden for, at vi føler samhørighed, langt større.
Læs også: Skal tandbørsten være våd eller tør, når du børster tænder?
Tidligere studier har antydet, at venner kan ligne hinanden i hjernestruktur, men man vidste ikke, om det var årsag eller konsekvens.
Denne nye forskning tyder på, at ligheden eksisterer før venskabet begynder – og dermed kan være en afgørende faktor for, hvorfor vi overhovedet knytter bånd.
Det åbner for en ny forståelse af sociale relationer. Det er ikke nødvendigvis tilfældigheder eller kun fælles interesser, der afgør, hvem vi bliver venner med.
Vores hjerner kan ganske enkelt være “tunet” til at genkende og forbinde sig med bestemte mennesker.
Læs også: Sådan påvirker fraværet af en faderfigur dig som voksen
Hvad betyder det for os?
Hvis neural lighed spiller så stor en rolle, ændrer det måden, vi ser på relationer. Det kan forklare, hvorfor vi oplever stærk kemi med nogle og næsten intet med andre.
Det betyder også, at sociale netværk ikke kun formes af miljø og kultur, men af biologiske processer i hjernen.
Selvom forskerne bag undersøgelsen understreger, at venskaber naturligvis stadig påvirkes af omgivelser, erfaringer og valg, er det tankevækkende, at relationernes fundament måske lægges, længe før vi overhovedet taler sammen.
Artiklen baseret på informationer fra Illustreret Videnskab