Billigt håndkøbsmiddel mindsker risikoen for tilbagefald af tarmkræft med 55 %

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et almindeligt smertestillende middel, der står i mange hjem, viser lovende resultater i kampen mod tilbagefald af tarmkræft. En stor skandinavisk undersøgelse peger på, at stoffet kan have en særlig effekt hos patienter med en specifik genmutation.

Et hverdagsmiddel i ny rolle

Smertestillende, piller
Foto: Shutterstock.com

Aspirin, kendt for sin smertestillende virkning, bliver nu undersøgt som et muligt præcisionslægemiddel mod kræft.

Stort nordisk samarbejde

Smertestillende, piller
Foto: Shutterstock.com

Mere end 3.500 patienter fra 33 hospitaler i Danmark, Norge, Sverige og Finland deltog i undersøgelsen, der ledes af forskere fra Karolinska Institutet.

Fokus på genetiske mutationer

Foto: Shutterstock.com

Forskerne koncentrerede sig om patienter med mutationer i PIK3-genfamilien, som spiller en central rolle for cellers vækst og overlevelse.

Læs også: Ny forskning kobler hyppigt tv-kiggeri til ændringer i hjernen

Hyppig mutation blandt patienter

Foto: Shutterstock.com

Omkring 40 procent af alle tarmkræftpatienter bærer denne genvariant, hvilket gør resultaterne ekstra interessante for en stor patientgruppe.

Halveret risiko for tilbagefald

Foto: Shutterstock.com

Patienter, der fik aspirin i tre år, oplevede op til 55 procent lavere risiko for, at kræften kom igen, sammenlignet med placebo-gruppen.

Lav pris og høj tilgængelighed

Foto: Shutterstock.com

I modsætning til mange moderne kræftmidler er aspirin både billigt og let tilgængeligt globalt – et vigtigt plus i sundhedsvæsenet.

Biologisk forklaring på effekten

Foto: Shutterstock.com

En teori er, at aspirin dæmper inflammation og hæmmer blodpladernes rolle i tumorvækst, hvilket kan gøre det sværere for kræften at udvikle sig.

Læs også: Studie af 214.000 ældre viser store forskelle i demensrisiko på tværs af landegrænser

Ikke uden risici

Smertestillende, piller
Foto: Shutterstock.com

Forskerne understreger, at midlet kan give bivirkninger som maveproblemer og øget blødning, hvilket kræver nøje lægelig vurdering.

Hvem bør undgå aspirin?

Smertestillende, piller
Foto: Shutterstock.com

Personer med blødningsforstyrrelser, mavesår eller astma frarådes brug, ligesom kombination med blodfortyndende medicin eller alkohol kan være problematisk.

Præcisionsmedicin i praksis

Foto: Shutterstock.com

Resultaterne ses som et gennembrud i brugen af genetisk information til at skræddersy behandling, reducere tilbagefald og spare ressourcer.

Næste skridt for forskningen

Foto: Shutterstock.com

Selvom de molekylære mekanismer endnu ikke er fuldt forstået, peger forskerne på, at aspirin kan være særligt effektivt for patienter med PIK3-mutation.

Læs også: Ny forskning viser, at myg kan lære at ignorere myggespray

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab

Læs også: Et stof i svampe og ost kan måske gøre vacciner mere effektive

Andre Artikler

Det sker med din hjerne, når du stopper med at brokke dig i en uge

Det kan virke harmløst at brokke sig over små og store irritationer, men ifølge eksperter kan en pause...

Ny forskning kobler hyppigt tv-kiggeri til ændringer i hjernen

Forskere har fundet en uventet sammenhæng mellem tv-vaner og hjernens udvikling.

Studie af 214.000 ældre viser store forskelle i demensrisiko på tværs af landegrænser

En stor international undersøgelse viser, at risikoen for demens ikke er den samme i forskellige lande.

Ny forskning viser, at myg kan lære at ignorere myggespray

Ny forskning viser, at myg under særlige forhold kan ændre deres reaktion på et almindeligt myggemiddel.

Det sker med din hjerne, når du stopper med at brokke dig i en uge

Det kan virke harmløst at brokke sig over små og store irritationer, men ifølge eksperter kan en pause...

Ny forskning kobler hyppigt tv-kiggeri til ændringer i hjernen

Forskere har fundet en uventet sammenhæng mellem tv-vaner og hjernens udvikling.

Studie af 214.000 ældre viser store forskelle i demensrisiko på tværs af landegrænser

En stor international undersøgelse viser, at risikoen for demens ikke er den samme i forskellige lande.