Forskning viser: Daglige gåture kan udsætte alzheimer i op til syv år

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt studie fra hospitalet Mass General Brigham i Boston viser, at daglige gåture kan være et af de mest effektive – og undervurderede – våben mod demens. Selv en moderat mængde skridt kan bremse sygdommens udvikling med flere år, ifølge forskerne bag undersøgelsen.

Små skridt, stor effekt

Foto Shutterstock

Forskerne fandt, at personer, der gik mellem 3000 og 5000 skridt om dagen, oplevede en gennemsnitlig forsinkelse i den kognitive nedgang på omkring tre år. Hos dem, der gik 5000 til 7000 skridt dagligt, blev udviklingen udskudt med helt op til syv år.

Langtidsstudie med ældre deltagere

Foto Shutterstockcom

Studiet fulgte 296 voksne i alderen 50 til 90 år over en periode på 14 år. Ingen havde tegn på demens ved begyndelsen. Deltagerne fik årlige kognitive vurderinger, bar skridttællere og fik scannet hjernen for at følge eventuelle forandringer.

Hjernens forsvarsmekanisme

Foto Shutterstockcom

Forskerne mener, at fysisk aktivitet kan beskytte hjernen ved at øge blodgennemstrømningen og reducere betændelsestilstande. Den kan samtidig mindske ophobningen af tau-proteinet, som er tæt forbundet med udviklingen af alzheimer.

Læs også: Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

3000 skridt som minimum

Foto Shutterstockcom

Selv personer, der gik lidt hver dag, havde gavn af det. Forskerne peger på, at 3000 daglige skridt kan være nok til at gøre en forskel – især hvis det bliver en fast del af hverdagen.

Sundhed på den enkle måde

Foto Shutterstockcom

Studiet understreger, at man ikke behøver løbe maraton for at beskytte sin hjerne. En kort gåtur i rask tempo, en tur i haven eller trappen i stedet for elevatoren kan have en målbar effekt over tid.

Færre tilfælde af demens

Foto Shutterstockcom

I Danmark anslår Videnscenter for Demens, at omkring 100.000 mennesker over 65 år lever med demens i 2025. Alzheimer udgør omtrent halvdelen af tilfældene. Den nye forskning giver håb om, at selv små livsstilsændringer kan ændre disse tal.

Et realistisk mål

Foto Shutterstockcom

Ifølge forskerne er nøglen ikke høj intensitet, men regelmæssighed. Det vigtigste er at finde en rutine, der er nem at holde fast i – som at gå en tur efter aftensmaden eller tage korte pauser i løbet af dagen.

Læs også: Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Fysisk aktivitet som forebyggelse

Foto Shutterstockcom

Flere internationale studier peger på, at regelmæssig bevægelse styrker hjernens evne til at danne nye forbindelser og beskytter mod den langsomme nedbrydning, der kendetegner alzheimer.

Langsom aldring

Foto Shutterstockcom

Resultaterne viser, at bevægelse ikke bare holder kroppen sund – men også kan bremse aldringsprocessen i hjernen. Det giver ældre en konkret mulighed for selv at påvirke deres mentale helbred.

En opfordring til at komme ud

Foto Shutterstockcom

Selv få minutters daglig bevægelse kan være starten på en vigtig forandring. Forskere håber, at resultaterne vil inspirere flere ældre til at tage de første skridt – bogstaveligt talt – mod en sundere fremtid.

En livsstil med mening

Foto Shutterstockcom

At gå handler ikke kun om motion, men om livskvalitet. Det giver frisk luft, bedre søvn, og ifølge forskningen – en skarpere hjerne. Hver gåtur tæller, og hvert skridt kan være et skridt væk fra demens.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Artiklen er baseret på informationer fra TV2

Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

Andre Artikler

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.