Hjertebanken: Årsager, symptomer og behandling ifølge eksperter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et pludseligt hop i brystet. Et sus, en rystelse, et par hurtige slag. Mange oplever det i ny og næ – men ikke alle ved, hvad det betyder. Hjertet kan sende signaler, der føles skræmmende, men ofte er ufarlige. Alligevel kan det i visse tilfælde være et tegn på noget, man bør tage alvorligt.

Hvad er hjertebanken?

Foto: Shutterstock.com

Hjertebanken opstår, når man bliver ekstra opmærksom på sit eget hjerteslag. Det kan føles som om hjertet springer et slag over, banker for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt. Nogle mærker det som en banken i brystet, andre i halsen eller helt op i nakken.

Almindelige årsager

Blodprop, hjerteanfald
Foto: Shutterstock.com

I de fleste tilfælde skyldes hjertebanken ufarlige ting som stress, nervøsitet eller koffein. Nikotin, feber, hormonforandringer og visse lægemidler kan også få hjertet til at slå hurtigere. Men i sjældne tilfælde er årsagen en egentlig rytmeforstyrrelse.

Når hjertet mister rytmen

Blodprop, hjerteanfald
Foto: Shutterstock.com

Uregelmæssig hjerterytme – også kaldet arytmi – betyder, at hjertets elektriske signaler ikke fungerer, som de skal. Det kan give alt fra en let flimren til en hurtig, ubehagelig puls. Nogle arytmier er harmløse, mens andre kræver behandling.

Læs også: Hver 13. ung kan have tidlige tegn på åreforkalkning, viser ny undersøgelse

Supraventrikulær takykardi

Foto: Shutterstock.com

Denne form for hurtig puls opstår i hjertets øvre kamre. Den får hjertet til at slå så hurtigt, at man kan føle sig svimmel eller utilpas. Tilstanden er sjældent livstruende, men bør vurderes af en læge, især hvis den gentager sig.

Atrieflimren

Blodprop, hjerteanfald
Foto: Shutterstock.com

Atrieflimren er den mest udbredte rytmeforstyrrelse. Hjertet slår hurtigt og uregelmæssigt, hvilket kan give åndenød og uro i brystet. Tilstanden kan påvirke blodgennemstrømningen og øge risikoen for blodpropper og slagtilfælde.

Ventrikulær takykardi

Foto: Shutterstock.com

Når rytmeforstyrrelsen stammer fra hjertets nedre kamre, kaldes det ventrikulær takykardi. Det er en alvorligere tilstand, som kan medføre besvimelse og i sjældne tilfælde hjertestop, hvis den ikke behandles.

Hvornår skal man søge læge?

Foto: Shutterstock.com

Kortvarige episoder af hjertebanken er sjældent farlige. Men hvis de forekommer ofte, bliver værre eller opstår sammen med brystsmerter, svimmelhed eller åndenød, bør man undersøges. Det gælder især, hvis man tidligere har haft hjertesygdom.

Læs også: Sådan undgår du hudreaktioner fra halloweenmakeup, der kan opstå op til tre dage efter

Undersøgelser og test

Foto: Shutterstock.com

Lægen vil som regel starte med en grundig undersøgelse og et EKG, der måler hjertets elektriske aktivitet. Nogle gange får man en bærbar EKG-enhed – en såkaldt Holter-monitor – som registrerer hjerterytmen over flere dage for at opdage skjulte forstyrrelser.

Mulige komplikationer

Foto: Shutterstock.com

Hvis hjertebanken skyldes en rytmeforstyrrelse, kan der opstå komplikationer som besvimelse, hjertesvigt eller – i tilfælde af atrieflimren – blodpropper. Tidlig diagnose mindsker risikoen for alvorlige følger betydeligt.

Hvad du selv kan gøre

Foto: Shutterstock.com

Mange tilfælde af hjertebanken kan lindres gennem ændringer i livsstil:

  • Skær ned på kaffe, nikotin og energidrikke
  • Sov regelmæssigt og sørg for at få ro
  • Dyrk let motion og øv dig i afspændingsteknikker
  • Undgå stress og brug af euforiserende stoffer

Hjertet som pejlemærke

Foto: Shutterstock.com

At mærke sit hjerteslag er kroppens måde at minde os om, at noget påvirker os – fysisk eller mentalt. De fleste gange er det ufarligt, men hvis uroen bliver tilbagevendende, er det altid bedre at få det undersøgt én gang for meget end én gang for lidt.

Læs også: Vil du leve længere? Disse fødevarer kan være værd at spise mere af

Artiklen er baseret på informationer fra WebMD, American Heart Association og National Institutes of Health.

Læs også: Disse tegn kan afsløre, at du er blevet ramt af influenzaen i år

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Spiser du nok bønner og linser? Ny analyse kobler bælgfrugter til lavere hjerte- og diabetesrisiko

De fleste danskere spiser næsten ingen bælgfrugter, og én lille ændring på tallerkenen kan ifølge nye tal gøre mere end mange tror.

Sådan reagerer din krop på en aften med slik

Det føles som ren energi, mens det står på. Dog et par timer senere kan en helt anden bølge ramme.

Hver 13. ung kan have tidlige tegn på åreforkalkning, viser ny undersøgelse

De fleste tror, at hjertesygdom hører voksenlivet til, men dansk-ledet forskning kiggede ind i tilsyneladende raske blodårer og fandt noget overraskende tidligt.

Sådan undgår du hudreaktioner fra halloweenmakeup, der kan opstå op til tre dage efter

Rødmen og kløen melder sig ikke altid samme aften, og hudlægerne peger på nogle ganske bestemte ingredienser, som du bør tjekke, før du maler.

Spiser du nok bønner og linser? Ny analyse kobler bælgfrugter til lavere hjerte- og diabetesrisiko

De fleste danskere spiser næsten ingen bælgfrugter, og én lille ændring på tallerkenen kan ifølge nye tal gøre mere end mange tror.

Sådan reagerer din krop på en aften med slik

Det føles som ren energi, mens det står på. Dog et par timer senere kan en helt anden bølge ramme.

Hver 13. ung kan have tidlige tegn på åreforkalkning, viser ny undersøgelse

De fleste tror, at hjertesygdom hører voksenlivet til, men dansk-ledet forskning kiggede ind i tilsyneladende raske blodårer og fandt noget overraskende tidligt.