Madspild eller sundhedsrisiko? Sådan vurderer du mugne fødevarer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et lille stykke mug på maden virker måske harmløst – især hvis man bare skærer det væk. Men ifølge eksperter kan de usynlige svampesporer og giftstoffer, der gemmer sig under overfladen, være langt farligere, end de fleste tror.

Kød

Free meat getting minced photo CC0 10

Mug er sjældent problemet i kød, men bakterierne, der får det til at rådne, kan være livsfarlige. Selv små mængder fordærvet kød kan indeholde E. coli eller Salmonella, som giver alvorlige infektioner og i sjældne tilfælde nyresvigt.

Fjerkræ

Foto Shutterstockcom

Kylling og andet fjerkræ skal altid kasseres, hvis det lugter, klistrer eller ændrer farve. Her kan bakterier som Campylobacter udvikle sig, og opvarmning fjerner ikke nødvendigvis toksinerne.

Frugt

Foto Shutterstockcom

Overmodne eller fugtige frugter er et paradis for svampe. Mug på æbler, pærer og ferskner kan danne toksinet patulin, som i værste fald kan skade lever, nyrer og immunsystem.

Læs også: Nyt år uden diæter: Ekspert peger på en anden vej til vægttab

Bær

Raspberries Berries af Adrianna Calvo CC0 10

Bløde frugter som jordbær og hindbær er særligt udsatte. Mug kan sprede sig hurtigt mellem bærrene, og selv de “pæne” kan være fyldt med usynlige svampesporer.

Brød

Foto Shutterstockcom

Mug på brød betyder, at hele brødet er forurenet. Svampe som Aspergillus kan danne aflatoksiner, der er kræftfremkaldende – også i mikroskopiske mængder.

Nødder og kornprodukter

Foto Shutterstockcom

Hvis nødder, mel eller gryn lugter muggent eller har ændret farve, bør de straks smides ud. De kan indeholde giftstoffer, der angriber leveren og forstyrrer kroppens celler.

Bløde oste

Foto Shutterstockcom

Flødeost, ricotta og hytteost skal kasseres ved første tegn på mug. Svampen spreder sig hurtigt i de fugtige produkter og kan danne neurotoksiner, der påvirker nerver og muskler.

Læs også: Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

Hårde oste

Foto Shutterstockcom

Her er der en undtagelse. På faste oste som parmesan og cheddar kan man skære mindst 2,5 cm omkring det mugne område – men uden at lade kniven røre muggen.

Grøntsager

Foto Shutterstockcom

Tætte grøntsager som gulerødder og kål kan nogle gange reddes, hvis det mugne område fjernes grundigt. Bløde grøntsager som agurker og tomater bør dog altid smides ud.

Konserves og pålæg

Foto Shutterstockcom

Dårligt opbevaret eller åbnet pålæg kan udvikle bakterien Clostridium botulinum, der danner botulinumtoksin – et af verdens mest giftige stoffer. Smid det ud ved den mindste tvivl.

Rester i køleskabet

Foto Shutterstockcom

Mad, der har stået for længe, selv uden synlig mug, kan indeholde både bakterier og giftstoffer. Reglen er enkel: Er du i tvivl, så smid det ud – ikke i maven.

Læs også: Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke

Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.dk

Læs også: Hvordan GLP-1 medicin ændrer spisevaner i julen

Andre Artikler

Disse sundhedsudfordringer står Danmark overfor i 2026

En nyligt offentliggjort analyse samler centrale udfordringer for dansk folkesundhed.

Nyt år uden diæter: Ekspert peger på en anden vej til vægttab

Skal du tabe dig i det nye år? Så bør du måske kigge væk fra umulige kure, mener diabetesrådgiver.

De vigtigste medicinske gennembrud i 2025

I 2025 præsenterede forskere en række fund, der på forskellig vis ændrer forståelsen af sygdomme og behandling.

Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten

En omfattende analyse af næringsindhold ændrer forståelsen af, hvordan kartofler og korn bidrager til kosten.

Disse sundhedsudfordringer står Danmark overfor i 2026

En nyligt offentliggjort analyse samler centrale udfordringer for dansk folkesundhed.

Nyt år uden diæter: Ekspert peger på en anden vej til vægttab

Skal du tabe dig i det nye år? Så bør du måske kigge væk fra umulige kure, mener diabetesrådgiver.

De vigtigste medicinske gennembrud i 2025

I 2025 præsenterede forskere en række fund, der på forskellig vis ændrer forståelsen af sygdomme og behandling.