Mange af os tænker først over blodtrykket, når det bliver målt hos lægen. Det føles ofte som noget, der ligger uden for hverdagen, selvom kroppen konstant arbejder på at holde trykket stabilt.
Alligevel kan små forandringer i vores helbred spille en langt større rolle, end vi går og tror.
Et overraskende risikosignal
En ny analyse fra University of Glasgow, offentliggjort i tidsskriftet Hypertension, peger på en faktor, som sjældent står øverst på listen over blodtryksforhøjende årsager: vedvarende smerter.
Forskerne gennemgik sundhedsdata fra over 200.000 voksne i den britiske UK Biobank for at undersøge, hvordan forskellige smerteoplevelser hænger sammen med blodtryksregulering.
Læs også: Sundhedsstyrelsen slår alarm om nyt stof
Resultaterne viste en tydelig tendens: jo flere kropsområder der er ramt af langvarige smerter, desto større ser risikoen ud til at være for forhøjet blodtryk.
Når kroppen står i konstant alarmberedskab
Langvarige smerter kan belaste både nervesystem og hormonsystem. Forskerne vurderer, at især de kropslige reaktioner, der følger med kroniske smerter, bidrager til ændringer i både blodkar og stressrespons. Den øgede risiko blev særligt udtalt, når smerterne var udbredte.
Flere faktorer kan spille ind:
- Højere forekomst af inflammation
- Psykisk belastning og øget risiko for depression
- Vedvarende stress i kroppens alarmsystem
Hvad betyder det for forebyggelse?
Sammenhængen mellem smerter, mentale belastninger og blodtryk åbner ifølge forskerne nye perspektiver for både behandling og tidligere opsporing.
Læs også: Hjertelæge advarer: De oversete symptomer kan være et faresignal
Når sundhedspersonale møder patienter med kroniske smerter, kan det derfor være vigtigt at medtænke blodtrykket som en mulig sårbarhed.
Studiet peger samtidig på, at indsats mod depression og kronisk smerte kan få bredere sundhedseffekter, end man hidtil har antaget.
Artiklen er baseret på informationer fra Eurekalert
Læs også: Nyt håb for Céline Dion: Forskere tester behandling