En hidtil overset flagermusvirus har smittet mennesker

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, at en flagermusbåren virus kan have inficeret mennesker uden at blive opdaget af den eksisterende sygdomsovervågning.

Overvågning af smitsomme sygdomme bygger i høj grad på, at sundhedssystemer ved, hvad de leder efter.

Test, beredskabsplaner og alarmsystemer er typisk målrettet kendte vira, som allerede er på myndighedernes radar. Det gør det muligt at reagere hurtigt, men skaber også blinde vinkler.

Flere forskere har længe advaret om, at netop disse blinde vinkler kan gøre det muligt for nye zoonotiske virus at cirkulere ubemærket.

En nyere undersøgelse viser nu, hvordan menneskelige infektioner kan blive overset, når symptomerne ligner kendte sygdomme, men årsagen er en anden.

Læs også: Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

Når overvågning rammer ved siden af

Forskere fra Columbia Universitys Mailman School of Public Health genanalyserede patientprøver, der oprindeligt indgik i et overvågningsprogram for Nipah-virus.

Patienterne havde symptomer, som passede på Nipah, men gentagne laboratorietests udelukkede den virus.

Ved hjælp af avanceret virussekventering, som kan identificere mange forskellige vira samtidig, fandt forskerne i stedet Pteropine orthoreovirus, en flagermusbåren virus, der sjældent testes for rutinemæssigt. I flere tilfælde kunne aktiv virus påvises, hvilket bekræfter reel smitte hos mennesker.

Bangladesh i fokus

Tilfældene blev identificeret i Bangladesh, hvor mennesker og flagermus ofte kommer i kontakt gennem fødevareproduktion.

Læs også: Otte ud af ti slap ud af svær depression på fem dage: Behandlingen er til dem, piller og terapi ikke har hjulpet

Alle patienterne havde indtaget rå dadelpalmesaft, som er kendt for at kunne overføre virus fra flagermus til mennesker.

Selvom fundene er lokale, vurderer forskerne, at lignende diagnostiske huller kan eksistere globalt.

En bredere advarsel

Den påviste virus føjer sig til rækken af dyrevirus, der først opdages efter at have forårsaget sygdom hos mennesker.

Ifølge forskerne bør fremtidig overvågning fokusere bredere, hvis kommende smitteudbrud skal opdages i tide.

Læs også: To velkendte piller testes mod Alzheimers: En af dem tager millioner mod diabetes

Kilder: ScienceDaily og CDC

Læs også: Fire sunde hverdagsvaner kan sænke din risiko for op til 13 kræfttyper

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn

Søvnoptagetheden fra sociale medier har fået et navn, og den rammer flere af os, end man skulle tro, advarer europæiske søvnforskere.

Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

For nybagte mødre med en tidligere depression bag sig er køen til terapi lang, og hjemme med en nyfødt bliver den sjældent kortere.

Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

I årtier har jagten gået på plak, gener og livsstil, men nu dukker en helt grundlæggende detalje op på scanningsbillederne.

Otte ud af ti slap ud af svær depression på fem dage: Behandlingen er til dem, piller og terapi ikke har hjulpet

Et amerikansk universitetshospital har taget et kondenseret stimulationsprogram i brug, og de første kliniske forsøg peger på en effekt, der kommer markant hurtigere end i standardbehandlingen.

Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn

Søvnoptagetheden fra sociale medier har fået et navn, og den rammer flere af os, end man skulle tro, advarer europæiske søvnforskere.

Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

For nybagte mødre med en tidligere depression bag sig er køen til terapi lang, og hjemme med en nyfødt bliver den sjældent kortere.

Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

I årtier har jagten gået på plak, gener og livsstil, men nu dukker en helt grundlæggende detalje op på scanningsbillederne.