Kræft kan opstå i næsten alle kroppens væv, men nogle organer bliver ramt langt oftere end andre. Internationale sundhedsdata viser tydelige mønstre i både forekomst og dødelighed, afhængigt af alder, køn og adgang til behandling.
Lungekræft
Lungekræft udvikler sig i bronkiernes og de mindre luftvejes slimhinde. Sygdommen ses hyppigere hos personer, der gennem længere tid har været udsat for tobaksrøg eller luftforurening.
Brystkræft
Brystkræft opstår i brystets mælkegange og kirtellapper. Cellerne i dette væv påvirkes af hormonelle forandringer, hvilket har betydning for sygdommens udvikling.
Tyk og endetarmskræft
Kræft i tyk og endetarm dannes i slimhinden i tarmen, hvor cellerne løbende fornyes. Den konstante celleudskiftning spiller en rolle i risikoen for celleforandringer.
Læs også: Forandringer i brystet: Hvad er normalt – og hvad er ikke?
Prostatakræft
Prostatakræft udvikler sig i kirtelvævet i prostata. Den diagnosticeres oftest hos ældre mænd.
Leverkræft
Leverkræft begynder i leverens egne celler. Tilstanden forbindes ofte med kroniske leversygdomme, virusinfektioner eller langvarig påvirkning fra kemiske stoffer.
Mavekræft
Mavekræft udspringer fra mavesækkens slimhinde. Kostvaner og vedvarende infektion med bakterien Helicobacter pylori har betydning for risikoen.
Genetiske mutationer
Kræft skyldes skader i cellernes arvemateriale, som styrer celledeling. Mutationer kan være arvelige eller opstå senere i livet.
Læs også: Over 1.000 kemikalier testet – disse kan muligvis påvirke tarmfloraen
Kroniske infektioner
Infektioner som hepatitis B og C, human papillomavirus og Helicobacter pylori kan øge sandsynligheden for bestemte kræftformer.
Skadelige påvirkninger
Langvarig kontakt med kræftfremkaldende stoffer i tobaksrøg, industrikemikalier eller forurenet mad bidrager til udviklingen af sygdommen. Også ioniserende stråling fra medicinske undersøgelser eller miljøet kan spille en rolle.
Alder og livsstil
Risikoen stiger efter 50 år, hvor celleskader ophobes, og kroppens reparation går langsommere. Rygning, stort alkoholforbrug, overvægt, lav fysisk aktivitet og usund kost påvirker risikoen yderligere.
Forebyggelse
Forebyggende tiltag omfatter rygestop, vaccination mod hepatitis B og HPV samt en kost rig på frugt, grønt og fuldkorn. Begrænsning af alkohol og beskyttelse mod skadelige miljøpåvirkninger er også centrale faktorer.
Læs også: Hjertekirurg deler sin daglige kost for et sundere hjerte
Tidlig opsporing
Screening og diagnostiske metoder som røntgen, CT, MR, ultralyd, endoskopi og biopsi kan opdage sygdommen tidligt. Mammografi, koloskopi og PSA test indgår i befolkningsrettede programmer.
Behandling
Behandlingen afhænger af kræfttype og sygdomsstadie. Mulighederne omfatter kirurgi, strålebehandling, kemoterapi, målrettet behandling, immunterapi og hormonbehandling samt lindrende pleje, når helbredelse ikke er mulig.
Kilder: Times of India
Læs også: Sundhedsmyndigheder øger overvågning efter Nipah-dødsfald