Den der irriterende smerte i lænden kan snige sig ind i hverdagen uden varsel. Den dukker op, når du sidder for længe, løfter forkert eller bare forsøger at slappe af. For mange bliver den en fast følgesvend, uden at man helt forstår hvorfor.
Men ny forskning peger nu på, at løsningen måske ligger et helt andet sted, end man hidtil har troet.
En ny retning
Et forskerhold fra Johns Hopkins University, ledet af Dr. Janet L. Crane, har fundet tegn på, at et hormon kendt fra knoglebehandling kan få en ny rolle.
Ifølge ScienceDaily, som har omtalt studiet fra tidsskriftet Bone Research, kan hormonet påvirke selve udviklingen af smerte i ryggen.
Læs også: Tre bittesmå hverdagsvaner kan tilsammen hænge sammen med ni ekstra raske leveår
I stedet for kun at dæmpe symptomer forsøger forskerne at ramme det sted, hvor smerten opstår.
Hvad forskerne fandt
Hormonet, parathyreoideahormon (PTH), bruges normalt mod knogleskørhed. I forsøget, som er beskrevet i Bone Research, blev det testet på mus med forskellige former for slid i rygsøjlen.
Resultaterne viste blandt andet:
- stærkere væv i rygsøjlen
- lavere følsomhed over for smerte
- færre smerterelaterede nervefibre
Forklaringen ser ud til at være et protein kaldet Slit3, som aktiveres i knogleceller og fungerer som en slags barriere, der holder smerteførende nerver væk fra følsomme områder.
Læs også: Tør og kløende hud om vinteren? Disse tre tricks kan gøre en stor forskel
Hvad det kan betyde
Ifølge ScienceDaily mener forskerne, at netop ukontrolleret nervevækst kan være en vigtig årsag til kroniske rygsmerter. Ved at bremse denne proces kan man potentielt behandle problemet ved roden.
Studiet er foreløbigt kun udført på dyr, og der mangler forsøg på mennesker. Alligevel giver resultaterne en mulig forklaring på, hvorfor nogle patienter i behandling for knogleskørhed oplever mindre rygsmerte.
Hvis fremtidige studier bekræfter resultaterne, kan det ændre måden, vi behandler kroniske rygsmerter på.
Læs også: Dyre forkølelsesmidler koster op til 20 gange mere end paracetamol: Er der egentlig forskel?
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.