De færreste tænker over deres knogler i hverdagen. De skal bare fungere, uanset om turen går op ad trapperne, ud i haven eller på en lang gåtur. Men netop derfor kan det være let at overse, at knoglerne langsomt bliver svagere uden at give nogen tydelige advarsler.
Forskere peger nu på, at en overset tilstand kan ramme langt flere, end de fleste tror.
Ifølge en artikel fra The Conversation, skrevet af Hasmik Jasmine Samvelyan fra Anglia Ruskin University og omtalt af ScienceDaily, har omkring 40 procent af voksne nedsat knogletæthed, også kendt som osteopeni.
En skjult udvikling
Osteopeni giver som regel ingen symptomer. Mange opdager først problemet efter et knoglebrud eller en scanning, der viser, at knoglerne er blevet mindre tætte. Tilstanden er ikke det samme som knogleskørhed, men den kan udvikle sig i den retning, hvis der ikke bliver grebet ind.
Læs også: Spiser du lakrids og tager blodtryksmedicin? Det kan modvirke din behandling
Risikoen stiger med alderen, især efter overgangsalderen. Samtidig kan rygning, for meget alkohol, mangel på motion, for lidt kalk og D-vitamin samt visse sygdomme og former for medicin øge hastigheden, hvormed knoglerne mister styrke.
Det kan du gøre
Forskerne understreger, at udviklingen ikke nødvendigvis er uundgåelig. Mange kan mindske risikoen ved at ændre nogle daglige vaner:
- Dyrk vægtbærende motion.
- Få nok kalk og D-vitamin.
- Undgå rygning.
- Begræns alkohol.
- Hold en sund vægt.
Læger vurderer desuden den enkeltes risiko for knoglebrud, før der eventuelt bliver tale om medicinsk behandling.
Tidlig indsats hjælper
Forskerne fremhæver, at osteopeni bør ses som en advarsel frem for en dom. Jo tidligere tilstanden opdages, desto større er muligheden for at bremse udviklingen og mindske risikoen for senere knoglebrud.
Læs også: Din arms placering kan få blodtrykket til at se for højt ud
En aktiv livsstil og en næringsrig kost kan ifølge forskningen være afgørende for at bevare stærke knogler gennem hele livet.
Læs også: Sådan angriber nikotin dine blodkar - trin for trin fra første træk til hjerteanfald
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.