Tarmens celler har vist en slags hukommelse: Den kan dæmpe kronisk betændelse

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt studie fra Northwestern Medicine viser at et stof fra tarmbakterier kan efterlade et varigt molekylært aftryk inde i tarmens celler.

Aftrykket ser ud til at styrke immunforsvarets tolerance og dæmpe risikoen for kronisk betændelse. Forskerne kalder det en form for intestinal hukommelse.

Resultaterne er offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift Nature Communications sidst i juli 2026.

Studiet er lavet med mus og peger på en ny mekanisme hvor tarmens overfladeceller “husker” et bakterielt signal længe efter at selve stoffet er væk.

Læs også: Ozempic virker ikke lige godt for alle: Nu peger generne på en forklaring

Butyrat tænder en langtidsvirkende kontakt

Det centrale stof er butyrat, en kortkædet fedtsyre som tarmbakterierne producerer når de fermenterer kostfibre.

Butyrat er kendt for at virke betændelseshæmmende i tarmen, men effekten forsvinder normalt hurtigt.

Det nye er at butyrat udløser en vedvarende epigenetisk aktivering af enzymet Sat1 inde i tarmens overfladeceller.

Sat1 danner stofskifteproduktet N1-acetylspermidin, som får en bestemt type immunceller (CD4+ T-celler) til at producere mere IL-10, et signalstof der dæmper betændelse.

Læs også: Ny forskning peger på billigt kosttilskud i kampen mod kræft og virus

Effekten holdt ved i to uger efter at musene stoppede med at få butyrat.

Selv kimfri mus, altså mus opdrættet uden tarmbakterier, beholdt beskyttelsen. Det tyder på at forandringen ligger i selve tarmens celler.

“Vores laboratorium har længe interesseret sig for hvordan tarmens mikrobiota regulerer immunresponser på tarmens slimhinder,” siger Tianming Yu, forskningsadjunkt ved Northwestern Universitys Feinberg School of Medicine, i pressemeddelelsen fra Northwestern Medicine.

Hvad det kan betyde for mennesker

Forskerne understreger at fundene skal bekræftes i mennesker før mekanismen kan bruges klinisk.

Læs også: Tandkødsbetændelse kan øge din risiko for hjerteanfald: Her er forbindelsen

Et af de næste skridt er at undersøge om samme spor findes hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom (IBD), en gruppe kroniske sygdomme der omfatter colitis ulcerosa og Crohns sygdom.

Har du symptomer som vedvarende diarré, blod i afføringen eller uforklarligt vægttab, bør du tale med din læge. Det nye studie er grundforskning, ikke en anvisning på behandling.

Kostfibre er brændstoffet

Butyrat opstår når tarmbakterier fermenterer kostfibre, særligt fra fuldkorn, grøntsager, bælgfrugter og frugt. Fødevarestyrelsen anbefaler mindst 90 gram fuldkorn om dagen for voksne, og myndighederne fremhæver at fibrene bliver til sunde kortkædede fedtsyrer i tyktarmen.

Der findes ikke noget kosttilskud der genskaber effekten fra det nye studie. Vejen til mere butyrat går fortsat gennem en fiberrig kost.

Læs også: Tusindvis af børn rammes af overset tandsygdom

Læs også: Forskere finder ny mulig årsag til muskelsmerter ved statinbehandling

Andre Artikler

Ozempic virker ikke lige godt for alle: Nu peger generne på en forklaring

Cirka én ud af ti bærer genvarianter der dæmper effekten af GLP-1-medicin, viser nyt internationalt studie.

Dette kan ske med din hjerne, hvis du spiser for lidt fedt

Hjernen er afhængig af fedt for at kunne fungere normalt. Det gælder især umættede fedtstoffer, som blandt andet...

16:8 eller 5:2 faste – begge metoder virker, men forskning peger på hvad der er nemmest at holde

To store forskningsgennemgange fra 2025 peger på det samme: metoderne virker næsten ens.

Hedeture og søvnproblemer i overgangsalderen: hvad der faktisk hjælper ifølge forskning

Hormoner virker bedst, men adfærdsterapi og klinisk hypnose har den stærkeste dokumentation for kvinder der fravælger dem.

Ozempic virker ikke lige godt for alle: Nu peger generne på en forklaring

Cirka én ud af ti bærer genvarianter der dæmper effekten af GLP-1-medicin, viser nyt internationalt studie.

Dette kan ske med din hjerne, hvis du spiser for lidt fedt

Hjernen er afhængig af fedt for at kunne fungere normalt. Det gælder især umættede fedtstoffer, som blandt andet...

16:8 eller 5:2 faste – begge metoder virker, men forskning peger på hvad der er nemmest at holde

To store forskningsgennemgange fra 2025 peger på det samme: metoderne virker næsten ens.