Efter 50-årsalderen mister mange stille evnen til at optage B12 fra maden. Ifølge det amerikanske sundhedsinstitut NIH har mellem 3 og 43 procent af hjemmeboende ældre for lave B12-niveauer i blodet, og hyppigheden stiger med alderen, fordi maven producerer mindre mavesyre og såkaldt intrinsic factor.
Intrinsic factor er det protein i mavesækken, som B12 skal binde sig til for at kunne optages i tarmen. Uden det passerer vitaminet stort set uændret igennem, uanset hvor meget kød, æg og mælk der står på tallerkenen.
Den danske Patienthåndbog på sundhed.dk beskriver B12-mangel som en hyppig tilstand, der påvirker mindst 15 procent af de ældre. Årsagen kaldes atrofisk gastritis, en gradvis forandring af mavesækkens slimhinde, hvis forekomst ifølge NIH stiger fra omkring 2 procent i den brede befolkning til 8-9 procent hos personer over 65 år.
Tegnene der ligner alderen selv
Symptomerne er stille og lette at forklare med noget andet. Sundhed.dk nævner træthed, koncentrationsbesvær, kuldskærhed, svimmelhed, øresusen og hjertebanken samt bleg hud og slimhinder. Dertil kommer følelsesløshed forskellige steder på kroppen og unormal gang som følge af forstyrrelser i nervesystemet.
I den kliniske Lægehåndbog beskrives det som neuropati med paræstesier, altså prikken og snurren, ofte i hænder og fødder, sensibilitetstab og ustabil gang. Både neurologiske udfald og psykiatriske symptomer som humørsvingninger og hukommelsesbrist optræder blandt de fund lægen skal se efter.
Netop derfor er tilstanden så let at overse. En 60-årig, der bliver hurtigere træt, glemmer navne og mærker prikken i tæerne, tænker sjældent på en blodprøve. Vedkommende tænker på alderen.
Hvem bør være ekstra opmærksom
Ud over ældre nævner NIH og sundhed.dk nogle klare risikogrupper. Vegetarer og veganere får kun B12 fra kosttilskud eller berigede fødevarer, fordi vitaminet naturligt kun findes i animalske produkter.
Langtidsbrug af syrehæmmende medicin, altså protonpumpehæmmere som omeprazol og lansoprazol, samt sukkersygemedicinen metformin kan ifølge sundhed.dk føre til nedsat optagelse af B12. Lægehåndbogen anbefaler decideret, at patienter i metforminbehandling får deres B12 monitoreret hvert andet år.
Læs også: Tager du taurin som kosttilskud? Det kan muligvis forværre din leversygdom
Personer, der har fået fjernet dele af mavesækken eller tarmen, hører også med i risikogruppen.
En simpel blodprøve afklarer det
Diagnosen stilles ved en blodprøve, ofte i kombination med målinger af metylmalonat og homocystein, som kan afsløre en tidlig mangel, før det egentlige B12-tal falder. Har man symptomer, der kunne passe, er det værd at tage det op med egen læge frem for at tilskrive dem alderen.
Behandlingen er ligetil. Sundhed.dk oplyser, at man traditionelt har brugt jævnlige injektioner med B12, men at tabletter for mange er lige så god en behandling. Er problemet en optagelsesforstyrrelse, som ved perniciøs anæmi eller svær atrofisk gastritis, gives indsprøjtninger.
Det anbefalede daglige indtag for voksne er ifølge NIH 2,4 mikrogram, en mængde man normalt får dækket med tre deciliter mælk og tre osteskiver om dagen, som Lægehåndbogen beregner. Men får kroppen ikke længere fat i det, hjælper hverken kost eller vilje.
Læs også: Undersøgelse af 26 produkter: Dyre kosttilskud mangler centrale næringsstoffer
At kende tegnene og få taget prøven i tide er væsentligt. Lægehåndbogen understreger, at nerveskader efter langvarig mangel kan være svære at behandle og i nogle tilfælde blive permanente.
Læs også: Dit muskeltab efter 45 kan bremses af et tilskud kreatin: Så meget skal du tage
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.