Den udbredte antagelse er at middelhavskost først for alvor gavner, når man taber sig på den. Et stort kohortestudie peger i en anden retning. Med data fra mere end 450.000 europæere finder forskerne at høj efterlevelse af middelhavskost er forbundet med cirka seks procent lavere risiko for en gruppe fedmerelaterede kræftformer, uden at vægtændringer kan forklare sammenhængen.
Studiet er publiceret i februar 2025 i JAMA Network Open og bygger på European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC), et af verdens største kohortestudier af kost og sundhed. De 450.111 deltagere fra ti europæiske lande blev fulgt i en median periode på 14,9 år.
Effekten skete uden vægttab
Deltagerne med højeste efterlevelse af en 9-punkts middelhavs-kost-score havde omkring seks procent lavere risiko for fedmerelaterede kræftformer end gruppen med laveste efterlevelse. Selv da forskerne justerede for kropsmasseindeks og talje-hofte-forhold, forsvandt sammenhængen stort set ikke. Det tyder på at kosten beskytter gennem mekanismer der ikke kun handler om vægt.
Forskerne peger på inflammation, oxidativt stress og påvirkning af tarmens mikrobiom som mulige forklaringer.
Læs også: Læger peger på fire vaner, der kan styrke nyrernes sundhed
Klarest effekt på tre kræftformer
Studiet undersøgte 14 kræfttyper som Det Internationale Kræftforskningsagentur (IARC) klassificerer som fedmerelaterede. De tydeligste sammenhænge blev fundet for tyktarmskræft (hazard ratio 0,92, altså cirka 8 procent lavere risiko), leverkræft (0,52) og nyrekræft (0,67) blandt deltagerne med højeste efterlevelse. For spiserørskræft sås en lignende reduktion i gruppen med moderat efterlevelse.
Det markante fald for leverkræft skal dog læses med forbehold, fordi antallet af tilfælde var mindre end for tyktarmskræft, og det giver bredere usikkerhedsintervaller.
Hvad indebærer middelhavskost egentlig?
Den middelhavs-kost-score forskerne brugte, giver point for højt indtag af grøntsager, bælgfrugter, frugt og nødder, fuldkorn og fisk. Den belønner et højt forhold mellem umættet og mættet fedt, altså mere olivenolie og mindre smør, samt et moderat indtag af mejeriprodukter og kød. Alkohol tælles kun med i moderate mængder.
Det der adskiller kosten fra “sund kost” i bredere forstand, er selve kombinationen. Olivenolie som primær fedtkilde, bælgfrugter og fisk som centrale proteinkilder og et lavt indtag af rødt og forarbejdet kød går igen som mønster.
Læs også: B12-mangel over 50: her er tegnene mange forveksler med helt normal aldring
Hvad betyder fundet i praksis?
For den enkelte betyder fundet at kostens gevinst ikke kun handler om tallet på badevægten. Hovedforfatter Inmaculada Aguilera-Buenosvinos fra Universitetet i Navarra peger på inflammation, stofskifte og tarmens mikrobiom som mulige forklaringer som fremtidige studier bør undersøge nærmere, oplyser Medical News Today.
Studiet er et observationsstudie og kan ikke i sig selv bevise årsag og virkning. Men det føjer sig til et mønster fra tidligere forskning. Kvaliteten af det man spiser, ikke kun de kilogram man taber, ser ud til at have selvstændig betydning for kræftrisikoen.
Læs også: Sådan kan en daglig kop grøn te påvirke dit hjerte, din hjerne og dit stofskifte
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.