Kvinder der har taget hormonbehandling med udelukkende østrogen efter overgangsalderen, havde 39 procent lavere odds for at få stillet en klinisk demensdiagnose end kvinder der aldrig fik behandlingen.
Det viser et observationsstudie fra Stanford Medicine, offentliggjort 12. august 2026 i det amerikanske neurologtidsskrift Neurology.
Forskerne trak data fra to store amerikanske databaser med i alt 21.462 kvindelige deltagere. Blandt de næsten 3.000 kvinder der havde doneret deres hjerne til forskning, var der 35 procent lavere odds for de klassiske Alzheimer-forandringer – beta-amyloidplakker og sammenfiltrede tau-proteintråde – hos østrogen-brugerne sammenlignet med ikke-brugerne. Tallene er justeret for alder, uddannelse, genetik og forhøjet blodtryk.
Kun østrogen – ikke kombinationsbehandling
Fundet gælder specifikt kvinder der fik østrogen alene. Kombinationsbehandling med gestagen kunne studiet ikke drage konklusioner om, fordi antallet af obducerede hjerner fra den gruppe var for lille, oplyser Stanford Medicine.
Læs også: The Office-stjerne deler alvorlig kræftdiagnose
Skellet er vigtigt i dansk sammenhæng. Østrogen alene gives typisk kun til kvinder der har fået fjernet livmoderen, mens kvinder med intakt livmoder får kombinationsbehandling for at beskytte livmoderslimhinden.
Det er også den linje amerikanske behandlere følger, refererer Medical News Today.
Forskerne holder igen med anbefalinger
Hovedforfatter Jennifer Bruno, ph.d. og forsker i psykiatri og adfærdsvidenskab ved Stanford, understreger over for Scientific American, at mere forskning er nødvendig, før man kan rådgive kvinder om hormonbehandling i forhold til deres hjernesundhed. Studiet dokumenterer en sammenhæng, ikke en årsag.
Seniorforfatter Hadi Hosseini, ph.d. og lektor ved Stanford, fremhæver, at studiets styrke er kombinationen af metoder. Ifølge Stanford Medicine inddrog forskerne både obducerede hjerner, biomarkører i rygmarvsvæske og blod samt kliniske demensdiagnoser i samme analyse.
Læs også: Sensommerens lune hav vækker en sjælden, alvorlig bakterie: sådan ved du om du er i risiko
Bruno peger også på en vigtig begrænsning. Deltagerne begyndte i gennemsnit på hormonbehandling omkring 70-års-alderen, hvilket er langt senere end i dag. Standardpraksis er nu at starte i slutningen af 40’erne eller begyndelsen af 50’erne og stoppe før 60-årsalderen.
Sådan lyder de danske retningslinjer
I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at hormontilskud gives i kortest mulig tid og i lavest mulig dosis, og at den samlede behandling ikke overstiger fem år. Gel og plaster har lavere risiko for blodpropper end tabletter og foretrækkes ved øget hjertekar-risiko.
Nationalt Videnscenter for Demens skriver, at billedet på demens-området er blandet. Hos ældre kvinder er både østrogen alene og kombinationsbehandling koblet til en let øget risiko for kognitiv svækkelse og demens senere i livet. Hos yngre kvinder omkring overgangsalderen har flere forsøg ikke fundet nogen kognitiv effekt – hverken skadelig eller gavnlig.
Der er en løbende debat om et såkaldt kritisk vindue – at eventuelle gavnlige effekter måske kun optræder, hvis behandlingen indledes tæt på overgangsalderen. Den hypotese er endnu ikke afklaret.
Læs også: En dødelig svampeinfektion resistent mod medicin breder sig til stadig flere lande
Hvad kan du bruge det til?
Det nye studie er ikke argument for at begynde på hormonbehandling for at forebygge demens. Dung Trinh, læge og cheflæge ved Healthy Brain Clinic under MemorialCare i USA, siger til Medical News Today, at fundene ikke understøtter, at man skal ordinere hormonbehandling i overgangsalderen specifikt for at forebygge Alzheimers.
Til gengæld udfordrer studiet den mangeårige forsigtighed omkring hormonbehandling og hjerne, som Bruno formulerer det til Stanford Medicine: den gængse anbefaling har i lang tid været, at hormonbehandling ikke skulle bruges mod hukommelsestab – og det billede rykker studiet ved.
Overvejer du hormonbehandling i eller efter overgangsalderen, hører beslutningen hjemme hos din egen læge eller en gynækolog. Her vejes gener, livmoderstatus, hjertekar-risiko og familiehistorie op mod hinanden – og de tal, det nye studie leverer, er ét stykke ny evidens i den samtale, ikke et facit.
Læs også: Dit forhøjede blodtryk kan skyldes en tilstand din læge sjældent tester for
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.