Mennesker med skizofreni eller bipolar lidelse dør op til 20 år tidligere end befolkningen som helhed. Det viser et nyt observationsstudie fra University of Queensland, publiceret i august 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift The Lancet Psychiatry. Studiet bygger på 24 års hospitalsdata fra Queensland i Australien og omfatter knap 180.000 patienter.
Det chokerende ved fundet er ikke tallet i sig selv, men hvad der driver dødeligheden. Selvmord har længe været den forklaring mange greb til. Det billede holder ikke længere. Ifølge forskerne skyldes hullet i vidt omfang forebyggelige fysiske sygdomme, først og fremmest hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes.
“Mange har antaget at den kortere forventede levetid ved skizofreni eller bipolar lidelse mest skyldes selvmord, men meget af forskellen skyldes i virkeligheden fysiske sygdomme, hvoraf mange kan forebygges eller behandles,” siger studiets førsteforfatter Sean Halstead, læge og ph.d.-studerende ved University of Queensland.
Fysisk sygdom melder sig langt tidligere
Forskerne sammenlignede omkring 30.000 patienter med svær psykisk sygdom med en tilsvarende gruppe uden og fulgte 11 grupper af fysiske sygdomme, blandt andet hjerte-kar-, luftvejs-, stofskifte-, neurologiske og infektionssygdomme. Mønsteret gik igen på tværs af kategorierne. Sygdommene ramte både tidligere og hyppigere hos gruppen med svær psykisk sygdom.
Læs også: Spiritus koblet til 40 procent højere risiko for akut nyreskade
Billedet passer med det danske og internationale kilder har set i årevis. En dansk gennemgang i Ugeskrift for Læger vurderer at forventet levetid ved psykose og skizofreni er 12-15 år kortere end i baggrundsbefolkningen.
En stor oversigt i European Heart Journal noterer at patienter med svær psykisk sygdom har en reduceret levetid på 15-20 år sammenlignet med den øvrige befolkning og at hjerte-kar-sygdom er den vigtigste dødsårsag.
Medicin, livsstil og huller i opfølgningen
Forklaringen er sammensat. Professor Dan Siskind, seniorforsker ved University of Queensland og medforfatter til studiet, peger på et forløb mange klinikere kender.
“En person der får en psykiatrisk diagnose som 20-årig, kan starte på medicin der giver vægtøgning og med tiden udvikle diabetes, nyresygdom og øget risiko for slagtilfælde eller hjerteanfald,” siger han.
Læs også: Tager du kolesterolmedicin? Grapefrugt kan øge din risiko for farlige bivirkninger
Til det kommer højere rater af rygning og alkohol, genetiske faktorer og barrierer for at få adgang til sundhedsvæsenet. Patienthåndbogen på Sundhed.dk nævner tilsvarende at mennesker med skizofreni har højere dødelighed end resten af befolkningen, blandt andet på grund af storrygning, ensidig kost og hyppigere fysisk sygdom.
Fundet er en påmindelse om at psykisk sygdom sjældent kan behandles isoleret fra kroppen. Halstead formulerer det skarpt.
“Vi er nødt til at holde op med at tænke på skizofreni og bipolar lidelse som psykiske lidelser der eksisterer i isolation,” siger han.
Hvad bedre opfølgning kan betyde
Forfatterne peger på tidlig og systematisk kontrol af den fysiske sundhed fra det øjeblik en svær psykisk sygdom diagnosticeres. Blodtryk, blodsukker, vægt, kolesterol og rygestop hører med fra dag ét, ikke først når diabetes eller hjertesygdom er en realitet.
Læs også: Prikken i håndleddet om natten? En 15-minutters behandling holdt virkningen i et halvt år
Studiet er et observationsstudie og kan ikke alene bevise årsagssammenhænge. Men mønsteret er tydeligt nok til at forfatterne kalder screening og opfølgning en oplagt indsats. Andre store oversigter over hjerte-kar-sygdom hos psykisk syge har længe peget i samme retning.
For pårørende og patienter er budskabet praktisk. Går man selv eller en nærtstående med skizofreni eller bipolar lidelse, er det ikke nok at få styr på det psykiske. Jævnlig somatisk kontrol hos egen læge, herunder hjerte, stofskifte og lunger, kan være det der forlænger et liv. Er man i tvivl om egen risikoprofil, er en samtale med egen læge det oplagte første skridt.
Læs også: Snorker du? Det er ikke bare irriterende, det kan faktisk påvirke dit hjerte
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.