Sodavand, pakkede snacks, morgenmadsprodukter og forarbejdet kød er igen kommet i søgelyset. Et nyt amerikansk studie af mere end 17.000 mænd finder at et højt forbrug af ultraforarbejdede fødevarer (UPF) er forbundet med en betydeligt øget risiko for prostatakræft. Studiet er observationelt og påviser en sammenhæng, ikke en årsagssammenhæng.
Fundet er offentliggjort i august 2026 i The American Journal of Medicine og bygger på data fra den store amerikanske sundhedsundersøgelse NHANES i perioden 2003 til 2023.
Sådan så tallene ud
Forskerholdet fra Florida Atlantic University brugte to 24-timers kostinterviews og NOVA-klassifikationen der inddeler fødevarer efter forarbejdningsgrad. Deltagerne blev fordelt i fire grupper efter hvor stor en andel af deres daglige kalorier der kom fra ultraforarbejdet mad, fra under cirka 20 procent til over 44 procent.
Sammenlignet med gruppen med det laveste indtag havde mænd i de tre højere forbrugsgrupper 29 procent større risiko for prostatakræft. De to højeste grupper havde 30 procent større risiko. Efter justering for alder, etnicitet, rygning og fattigdomsstatus lå den forhøjede risiko mellem 24 og 31 procent, oplyser Florida Atlantic University i en pressemeddelelse om studiet.
Læs også: Alderen kan være afgørende for, hvilke vacciner du bør overveje
Gruppen med det allerhøjeste indtag alene så en 34 procent forhøjet risiko, men det tal nåede ikke statistisk signifikans, sandsynligvis fordi antallet af kræfttilfælde i den mindste gruppe var for lavt til at bære en sikker konklusion.
Hvad tæller som ultraforarbejdet mad
Ultraforarbejdede fødevarer er industrielt fremstillede produkter med flere tilsatte ingredienser som sukker, olier, fedt, salt, modificerede stivelser og smags- eller konsistensforstærkere. Sodavand, pakkede snacks, morgenmadsprodukter og forarbejdet kød er typiske eksempler.
I USA udgør UPF omkring 60 procent af voksnes daglige kalorieindtag og cirka 70 procent hos børn. Den nye undersøgelse føjer sig til en større evidensbunke om at ultraforarbejdet mad også kobles til hjertedød og diabetes, og til fund om at hver tredje hjertesygdom kan hænge sammen med samme kostmønster.
Billedet er dog ikke entydigt. En systematisk gennemgang med metaanalyse fra 2023, der samlede seks studier med i alt 779.365 deltagere, fandt ingen samlet signifikant sammenhæng mellem højt UPF-forbrug og forekomst af prostatakræft (relativ risiko 1,02). Der var dog en let, ikke-signifikant tendens til øget dødelighed. Det nye NHANES-studie ligger dermed i den mere alarmerende ende af litteraturen.
Læs også: Det sker der i din krop, når du holder op med at ryge - fra de første 20 minutter
Mulige biologiske forklaringer
Forskerne peger på fire mulige mekanismer der kan forbinde ultraforarbejdet mad og kræft: forstyrret stofskifte, kronisk inflammation, oxidativt stress og forandringer i tarmens mikrobiom. Ingen af dem er endeligt bevist i forhold til netop prostatakræft, og forfatterne understreger at der er behov for både flere store observationsstudier og randomiserede forsøg.
“Blandt voksne mænd i denne nationalt repræsentative amerikanske befolkning havde de der indtog større mængder ultraforarbejdet mad, signifikant højere risiko for senere at udvikle prostatakræft,” siger Charles H. Hennekens, seniorforfatter og professor ved FAU College of Medicine, i pressemeddelelsen.
Timothy De Ver Dye, professor og institutleder ved FAU Department of Population Health, tilføjer at “reducere forbruget af ultraforarbejdet mad er en kompleks folkesundhedsudfordring, ikke mindst i lyset af hvor udbredte og tilgængelige disse produkter er.”
Hvorfor det er relevant for danske mænd
Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt danske mænd. Kræftens Bekæmpelse opgør antallet af nye tilfælde til 4.584 om året, mens omkring 1.370 mænd dør af sygdommen hvert år. Ved udgangen af 2023 levede knap 50.000 danske mænd med en prostatakræft-diagnose.
Læs også: Tager du ibuprofen mod smerter? Det kan hæve dit blodtryk og belaste dit hjerte
Har du symptomer eller er i tvivl om din risiko, er det egen læge du skal tale med, ikke et kosttilskud eller en enkelt kostomlægning. Men mindre sodavand, færre pakkede snacks og mindre forarbejdet kød er råd der uanset kræftrisikoen er i tråd med både danske og internationale kostanbefalinger.
Læs også: 8 tidlige tegn på knogleskørhed - og hvem der bør tjekke sin knogletæthed
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.