Voksne der tog et varmt karbad næsten hver dag, havde 28 procent lavere risiko for hjerte-kar-sygdom og 26 procent lavere risiko for slagtilfælde end personer der badede sjældnere. Fundet stammer fra et 19-årigt observationsstudie af 30.076 midaldrende japanere offentliggjort i tidsskriftet Heart i marts 2020.
Resultatet er en sammenhæng, ikke et bevis for årsag. Forfatterne understreger selv at studiet er observationelt og ikke kan fastslå at det er badet i sig selv der beskytter hjertet. Men et nyt kontrolleret forsøg peger i samme retning når det gælder blodtryk.
Et nyt forsøg måler blodtrykket i et helt døgn
I et randomiseret krydsforsøg offentliggjort i tidsskriftet Temperature i februar 2025 testede newzealandske forskere tre former for vandimersion på 16 personer med diagnosticeret forhøjet blodtryk, som alle tog blodtrykssænkende medicin. Deltagerne var i gennemsnit 62 år.
40 minutter i 40 grader varmt vand sænkede det gennemsnitlige 24-timers systoliske blodtryk med 7 mmHg sammenlignet med kontrol. En kortere seance på 20 minutter gav en reduktion på 6 mmHg. Effekten holdt både i dagtimerne og om natten.
Læs også: Prikken i håndleddet om natten? En 15-minutters behandling holdt virkningen i et halvt år
Særligt bemærkelsesværdigt var, at andelen af døgnet hvor deltagernes systoliske blodtryk lå i målområdet 110-130 mmHg, mere end fordobledes fra 18 til 39 procent efter det lange varme bad. Forsøget er lille, men det er det første der viser at én enkelt vandimersion kan påvirke blodtrykket et helt døgn frem hos hypertonikere.
Varmen udvider blodkarrene
Mekanismen minder om den fra saunabadning. Når kroppen opvarmes, udvider blodkarrene sig, hvilket midlertidigt sænker blodtrykket og aflaster hjertet. En oversigt i Current Cardiology Reviews fra august 2024 sammenfatter beviserne og noterer at effekten på blodtryk er godt dokumenteret i randomiserede forsøg, og at fordelene tilskrives forbedret pulsårefleksibilitet, mindre inflammation og lavere aktivitet i det sympatiske nervesystem, kroppens kamp-flugt-system.
Forfatterne bag oversigten foreslår et konkret regime for dem der vil bruge karbadet forebyggende: cirka 30 minutter i 40-42 grader varmt vand, fem dage om ugen, med armene over vandet og nedsænkning til brystbenet. De anbefaler også at hvile 2-3 minutter efter badet så blodtrykket kan normalisere sig inden man rejser sig.
Ikke ufarligt for alle
Varme karbade er ikke risikofrie. Editorialet i Heart om det japanske studie bemærker at risikoen for dødsfald i badet stiger med alderen og med vandets temperatur, og at man bør være forsigtig i uselekterede befolkningsgrupper. Meget varmt vand er blevet sat i forbindelse med pludselige dødsfald, blandt andet på grund af overophedning, forvirring og drukning.
Læs også: Snorker du? Det er ikke bare irriterende, det kan faktisk påvirke dit hjerte
Har man kronisk hjertesygdom, meget lavt blodtryk, kredsløbsproblemer eller andre relevante lidelser, bør man tale med egen læge før man lægger et langt dagligt varmt karbad ind i rutinen. Ældre bør holde temperaturen behagelig, undgå at overophede og aldrig bade alene hvis balancen er usikker.
For danskere med et almindeligt badekar handler fundene ikke om at kaste sig ud i saunatemperaturer i badeværelset. Snarere er der ved at tegne sig et billede af det varme karbad som en beskeden, men reel medspiller i hjertesundheden, når det bruges med omtanke.
Læs også: Mangler du svar om overgangsalderen hos lægen? Det skal snart ændre sig
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.