Kaster du ind imellem et blik på HRV-tallet på dit smartwatch uden helt at vide hvad det fortæller? Målingen kaldes hjerterytme-variation og handler om de små udsving mellem hvert enkelt hjerteslag. Den regnes for et vindue til det autonome nervesystem og især den parasympatiske aktivitet som styrer kroppen i hvile og restitution.
Et højt HRV tolkes generelt som tegn på et velfungerende autonomt nervesystem mens et lavt HRV ofte følger stress, sygdom eller manglende restitution. Det hyppigste mål på smartwatches hedder RMSSD og opgøres i millisekunder.
HRV falder markant med alderen
Referencerammen for aldersfordelingen kommer fra et klassisk studie i Journal of the American College of Cardiology med 260 raske personer i alderen 10 til 99 år. Studiet dokumenterede at HRV-mål baseret på udsvingene mellem de enkelte hjerteslag falder mest brat mellem det andet og tredje leveårti og derefter fortsætter støt ned gennem middelalderen.
Ved det sjette leveårti, altså i alderen 50 til 59 år, ligger RMSSD-værdien i gennemsnit omkring en fjerdedel af niveauet hos unge voksne. Efter 65 år faldt mange af deltagerne under de tærskler som forskningen har koblet til øget dødelighed.
Læs også: Kombinerer du søvn, kost og motion rigtigt, kan du vinde op til 9 raske år
Kønsforskelle indgår også. Data viste at kvinder under 30 år havde lavere HRV end mænd i samme aldersgruppe, men forskellen forsvandt efter 30-årsalderen på RMSSD og først efter 50 år på flere af de øvrige HRV-mål.
Under 25 millisekunder tegner et bekymrende billede
Et større tysk studie med 9.550 arbejdstagere satte tal på hvornår lav HRV bør give anledning til opmærksomhed. Ved en gennemsnitlig daglig RMSSD-værdi på 25 millisekunder eller derunder var oddsene for kliniske udslag i blodprøver og blodtryk signifikant større. Det gjaldt både inflammationsmarkøren CRP, langtidsblodsukker (HbA1c), kolesterol og blodtryk med oddsforhold fra 1,35 til 3,45.
Forfatterne understreger at en enkelt RMSSD-måling kan pege på personer der har brug for en nærmere lægelig vurdering af hjerte-kar-risikoen. De pointerer samtidig at målingen ikke stiller diagnoser og bør indgå i en samlet klinisk vurdering. Har du gentagne lave værdier og andre risikofaktorer, er en tur til egen læge en rimelig start.
Motion løfter tallet
De gode nyheder er at HRV lader sig påvirke. Et fagfællebedømt oversigtsstudie fra 2024 samlede 16 randomiserede forsøg med i alt 623 raske voksne. Regelmæssig træning gav statistisk sikre stigninger i både SDNN, RMSSD og den parasympatisk styrede højfrekvens-komponent.
Læs også: Hvad et dagligt varmt bad faktisk gør ved dit hjerte - og hvem der bør være forsigtig
Effekten hænger sammen med det HRV grundlæggende måler. Det handler om hvor godt hjertet skifter mellem sympatisk og parasympatisk styring. Ud over motion peger forskning på søvn, stresshåndtering og alkoholpauser som faktorer der løfter tallet gradvist.
En sund skepsis mod smartwatch-tallet
Målemetoden er ikke fejlfri. En kritisk gennemgang af 28 studier i ultra-korte HRV-målinger under fem minutter viste at kun tre af studierne var valideret med den anbefalede statistiske metode. Bevægelse, kaffe, alkohol og tidspunkt på døgnet kan alle rykke tallet betydeligt fra måling til måling.
Se derfor på trenden over uger frem for et enkelt tal, og hold din værdi op mod din egen aldersgruppe frem for en fælles standard.
Læs også: Ny fedmemedicin viser 28 procent vægttab i forsøg - det overstiger alle godkendte
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.