Din tarmflora kan afsløre din risiko for Parkinsons, år inden symptomerne viser sig

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Analyse af bakterierne i tarmen kan afsløre en forhøjet risiko for Parkinsons sygdom, allerede før de første neurologiske symptomer opstår. Det viser et studie fra University College London offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine den 20. april 2026.

Forskerne fandt et karakteristisk mønster i tarmfloraen hos patienter med Parkinsons. Det samme mønster begyndte at vise sig hos raske personer med en genetisk risiko for sygdommen, længe før de fik rystelser eller andre klassiske tegn.

Et fingeraftryk i tarmen

Holdet bag studiet analyserede kliniske data og afføringsprøver fra 271 patienter med Parkinsons, 43 bærere af den genetiske variant GBA1 uden symptomer og 150 raske deltagere fra Storbritannien og Italien. Resultaterne blev efterfølgende bekræftet i yderligere kohorter med 638 patienter og 319 raske fra Korea og Tyrkiet.

I alt havde 176 bakteriearter en ændret forekomst hos patienterne sammenlignet med de raske. Af dem viste 142 arter samme forskydning hos de raske genbærere. Med andre ord: tarmfloraen hos personer med høj genetisk risiko lignede en mellemform mellem det raske og det syge mønster.

Læs også: Prikken i håndleddet om natten? En 15-minutters behandling holdt virkningen i et halvt år

GBA1-varianten er en af de stærkeste kendte risikofaktorer for Parkinsons og kan ifølge forskerne øge risikoen op til 30 gange. Alligevel udvikler mange bærere aldrig sygdommen, og indtil nu har det været svært at forudsige hvem der gør.

Kost, tarm og hjerne hænger sammen

Studiet er et observationsstudie, altså en kortlægning af mønstre, ikke et bevis for at bakterierne selv udløser Parkinsons. Men fundene passer ind i en voksende forskning, der kobler tarmens økosystem til hjernens sundhed.

Deltagere med et mere Parkinsons-lignende bakteriemønster havde også en dårligere kostkvalitet, med mindre frugt og grønt i det daglige indtag. Det peger på, at en varieret kost kan være en af de faktorer, der påvirker risikoen, men det skal eftervises i egentlige forsøg, før man kan tale om egentlig forebyggelse.

Forskerne bemærker samtidig, at større forandringer i tarmfloraen fulgtes med mere alvorlige symptomer hos de allerede syge, herunder depression, forstoppelse, forstyrret autonomt nervesystem og kognitive ændringer.

Læs også: Snorker du? Det er ikke bare irriterende, det kan faktisk påvirke dit hjerte

Ikke en test du kan tage endnu

“For første gang identificerer vi bakterier i tarmen hos personer med Parkinsons, som også kan findes hos dem med en genetisk risiko for sygdommen, men før de udvikler symptomer,” siger professor Anthony Schapira fra UCL Queen Square Institute of Neurology, der har ledet studiet.

Hans kollega, professor Stanislav Dusko Ehrlich, tilføjer, at analysen “kan sætte os i stand til at identificere personer, der er i risiko for at udvikle Parkinsons sygdom”.

Der findes dog endnu ingen klinisk godkendt tarmflora-test til Parkinsons, hverken i Danmark eller andre steder. Fundene skal først bekræftes i større, langsigtede studier, og en eventuel screeningstest ligger flere år ude i fremtiden.

I Danmark lever omkring 12.000 personer med Parkinsons ifølge Parkinsonforeningen, og cirka 1.500 får diagnosen hvert år. Har man vedvarende tremor, nedsat lugtesans, stivhed eller andre tidlige tegn, bør man tale med sin egen læge, det er stadig den vej, en diagnose stilles i dag.

Læs også: Mangler du svar om overgangsalderen hos lægen? Det skal snart ændre sig

Læs også: 6 tegn på skjoldbruskkirtlen kræft, som de fleste aldrig har hørt om

Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Halvdelen af alle gener ændrede sig, da musene begyndte at træne

En stor molekylær kortlægning giver et nyt billede af, hvad der egentlig sker inde i kroppen, når musklerne arbejder regelmæssigt.

Prikken i håndleddet om natten? En 15-minutters behandling holdt virkningen i et halvt år

Patienter, der ikke fik hjælp af den almindelige hormonindsprøjtning, fandt ny lindring med en overraskende enkel ingrediens.

Snorker du? Det er ikke bare irriterende, det kan faktisk påvirke dit hjerte

De fleste tænker på snorken som noget, der mest generer sengekammeraten, men mens man ligger og snorker, sker der også noget andet med kroppen.

Mangler du svar om overgangsalderen hos lægen? Det skal snart ændre sig

Tre store aktører i sundhedsvæsenet har indledt et samarbejde, der skal rydde op i den vildrede, mange kvinder og læger står i, når symptomerne melder sig.

Halvdelen af alle gener ændrede sig, da musene begyndte at træne

En stor molekylær kortlægning giver et nyt billede af, hvad der egentlig sker inde i kroppen, når musklerne arbejder regelmæssigt.

Prikken i håndleddet om natten? En 15-minutters behandling holdt virkningen i et halvt år

Patienter, der ikke fik hjælp af den almindelige hormonindsprøjtning, fandt ny lindring med en overraskende enkel ingrediens.

Snorker du? Det er ikke bare irriterende, det kan faktisk påvirke dit hjerte

De fleste tænker på snorken som noget, der mest generer sengekammeraten, men mens man ligger og snorker, sker der også noget andet med kroppen.