Iskias sender en skarp, brændende eller prikkende smerte ned ad ét ben når kroppens længste nerve bliver klemt eller irriteret. Livstidsforekomsten er anslået til mellem 10 og 40 procent af voksne, oftest mellem 30 og 50 år.
De fleste episoder klinger af på fire til seks uger, også uden behandling. Men den fælde de fleste går i er at lægge sig i sofaen og vente det ud.
7 tegn på iskias
1. Smerten sidder kun i den ene side. Iskias rammer typisk kun én balde og ét ben ad gangen, sjældent begge sider samtidigt.
2. Smerten stråler ned ad benet. Iskias giver en skarp, brændende smerte der løber fra lænden ned gennem balden og videre ned ad bagsiden af låret, ofte helt ud i læg eller fod.
Læs også: Nyt studie: Vaccine kobles til færre demenstilfælde
3. Prikkende fornemmelse eller “myrekryb”. Den britiske sundhedstjeneste NHS beskriver en snurrende, sovende fornemmelse i benet eller foden, ligesom når en fod er “sovet”.
4. Følelsesløshed i huden. Områder på benet, foden eller mellem tæerne kan føles sløve eller helt uden følelse.
5. Svaghed i benet. Benet kan give efter når du rejser dig, eller det bliver svært at stå på tå eller løfte foden.
6. Forværring ved host, nys eller pres. Trykket der udløses ved host, nys eller anstrengelse presser nerven yderligere og skyder smerten ned i benet.
7. Værst når du sidder eller står længe. Smerten bliver typisk kraftigere efter lang tids stillesidden og lettere når du ligger ned. Men bevægelse er alligevel det forskningen peger på virker bedst.
Bevægelse slår hvile, det siger forskningen
Et randomiseret kontrolleret forsøg publiceret i Annals of Internal Medicine i oktober 2020 fulgte 220 voksne med nyopstået iskias. Den ene halvdel fik almindelig rådgivning, den anden blev henvist til fire ugers fysioterapi med det samme.
Ved både fire uger, seks måneder og ét år rapporterede fysioterapi-gruppen mindre funktionsnedsættelse end de patienter der tog en afvent-og-se-tilgang. Forfatterne konkluderer at tidlig fysioterapi forbedrede både funktion og smerteintensitet sammenlignet med almindelig behandling.
En meta-analyse i Frontiers in Neurology fra juli 2024 samlede 12 kontrollerede dyreforsøg med rotter og mus hvor iskiasnerven eksperimentelt var beskadiget. Forskerne konkluderer at træning er en effektiv metode til at dæmpe både mekanisk og termisk overfølsomhed efter en iskiasnerve-skade i gnavere. Dyreforsøg beviser ikke det samme som forsøg i mennesker, men fundet peger i samme retning som det store menneskestudie.
Læs også: 80 procent opdages for sent: Disse 8 tegn på æggestokkræft bør alle kvinder kende
Den britiske NHS fraråder aktivt sengeleje og anbefaler at man så vidt muligt fortsætter sine normale aktiviteter og undgår at sidde eller ligge ned i lang tid, også selv om bevægelse gør ondt.
Tre øvelser der kan lette trykket
Fysioterapeut Brian F. Jones fra HSS Rehabilitation and Performance i Brooklyn har samlet en række øvelser der ofte bruges ved iskias. Tre af de mest tilgængelige:
- Knæ mod bryst (liggende). Læg dig på ryggen, træk det ene knæ langsomt op mod brystet og hold i 20-30 sekunder. Skift ben.
- Kobra-stræk. Læg dig på maven og pres overkroppen op på strakte arme mens hoften bliver på gulvet. Åbner op mellem lændehvirvlerne.
- Barnestilling. Sæt dig på hælene, læn overkroppen frem og stræk armene ud foran dig. Løsner op i lænden og balderne.
Øvelserne gøres roligt, og let ubehag er okay. Skydende smerte er ikke.
Hvornår du skal til læge samme dag
Iskias er som regel harmløst, men enkelte symptomer kræver akut vurdering. NHS beskriver dem som symptomer på cauda equina-syndrom, en sjælden men alvorlig tilstand hvor nerverne i den nederste rygmarv bliver klemt.
Læs også: Urolige ben om natten? 7 tegn på rastløse ben og hvad der faktisk hjælper
Kontakt læge eller vagtlæge med det samme hvis du oplever iskias i begge ben på én gang, kraftig eller tiltagende svaghed i benene, følelsesløshed omkring skridt eller endetarm, eller problemer med at holde på urin eller afføring.
Er smerten kraftig, har varet mere end nogle uger, eller mærker du klar svaghed i benet, skal du også bestille tid hos egen læge. Jo tidligere behandling starter, jo bedre er udsigten.
Læs også: Din tarmflora kan afsløre din risiko for Parkinsons, år inden symptomerne viser sig
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.