Immunceller fra tidligere overvægtige mennesker bærer et molekylært spor af fedmen i op til ti år efter et vellykket vægttab. Det viser et studie publiceret i april 2026 i EMBO Reports, ledet af professor Claudio Mauro fra University of Birmingham.
Sporet sidder i de såkaldte CD4-hjælper-T-celler, en type immunceller der styrer betændelses-reaktioner i kroppen. Ændringerne kaldes DNA-methylering, altså små kemiske mærker der sætter sig på DNA’et og påvirker hvilke gener der er aktive uden at ændre selve arvematerialet.
Hvad kroppens hukommelse betyder
Forskerne fandt at mærkerne kan blive siddende i fem til ti år efter vægttabet. Hverken vægttabet alene, et træningsprogram over ti uger eller korte behandlingsforløb var nok til at nulstille aftrykket.
De ændrede mærker rammer særligt to funktioner i cellerne. Den ene er autofagi, altså cellernes evne til at rydde op i eget affald. Den anden er immun-senescens, som er den aldring immuncellerne gennemgår med tiden.
Det kan ifølge forskerne være med til at forklare, hvorfor tidligere overvægtige stadig har forhøjet risiko for type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og visse former for kræft efter de er kommet ned i normalvægt.
“Fundene tyder på at kortsigtet vægttab måske ikke umiddelbart reducerer risikoen for nogle af de sygdomstilstande der er forbundet med fedme,” siger Claudio Mauro i pressemeddelelsen fra University of Birmingham.
Fire grupper undersøgt af holdet
Forskerholdet analyserede prøver fra fire forskellige grupper: patienter i behandling med vægttabs-injektioner, mennesker med Alström-syndrom, som er en sjælden genetisk sygdom med tidlig fedme, deltagere i et træningsforløb på ti uger og patienter som fik indsat kunstige led. Arbejdet blev udført med bidrag fra Queen Mary University of London og Maynooth University i Irland.
“Vores fund viser at fedme er forbundet med varige epigenetiske ændringer der påvirker immuncellernes adfærd,” siger Belinda Nedjai fra Queen Mary University of London.
Læs også: Ser du pludselig lysglimt eller sorte pletter? Det kan kræve akut hjælp
Vedvarende vægt-vedligeholdelse kan fjerne aftrykket langsomt
Forskerne peger på en gruppe medicinske midler kaldet SGLT2-hæmmere som en mulig vej til at fremskynde den molekylære oprydning. Midlerne bruges i dag mod type 2-diabetes og hjertesvigt og har vist tegn på at kunne dæmpe betændelses-reaktioner, men de er ikke afprøvet direkte som behandling af hukommelsen i cellerne.
Mauro understreger at aftrykket ikke er permanent. Vedvarende vægt-vedligeholdelse over flere år kan langsomt lade den molekylære hukommelse forsvinde, men det kan tage op til ti år før effekten er fuld.
Har du forhøjet blodsukker, vedvarende træthed eller andre helbreds-bekymringer efter et vægttab, bør du tale med din egen læge om videre udredning.
Læs også: Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose - her er årsagen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.