Amerikanske forskere har fundet en række proteiner i blodet der ændrer sig under behandling med Alzheimers-medicinen lecanemab.
Fundet tyder på at læger med tiden kan bruge en enkel blodprøve til at følge om den enkelte patient har gavn af den dyre behandling.
Studiet er offentliggjort i september 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift The Lancet Neurology.
Bag studiet står forskere fra Washington University School of Medicine i St. Louis. De fulgte 197 patienter med tidlig Alzheimers i op til to år.
Læs også: Disse urter og krydderier kan støtte dit immunforsvaret
Sådan virker behandlingen
Lecanemab, markedsført som Leqembi, er et antistof der binder sig til amyloid-plakker og hjælper hjernen med at rydde dem væk. Amyloid er proteinaflejringer der hober sig op i hjernen ved Alzheimers.
Behandlingen kan bremse sygdomsforløbet, men den helbreder ikke og genopretter ikke tabt hukommelse.
Lecanemab blev godkendt i EU 15. april 2025 til voksne med tidlig Alzheimers, oplyser Alzheimer’s Disease International.
Godkendelsen omfatter kun patienter uden eller med kun én kopi af genvarianten ApoE ε4, som er forbundet med højere Alzheimer-risiko.
Læs også: Så lang tid bør du maksimalt vente med at ringe ved tegn på blindtarmsbetændelse
Blodprøver viser om medicinen virker
Forskerne målte 130 proteiner i blodets plasma før og under behandlingen. 34 af dem skiftede markant hos patienterne der fik infusioner hver anden uge.
Flere af de forandrede proteiner er kendte markører for Alzheimers.
Niveauerne bevægede sig i retning af de værdier der ses hos kognitivt raske personer, oplyser universitetet i sin pressemeddelelse om studiet.
Samtidig steg en række betændelses-relaterede proteiner. Det afspejler ifølge forskerne at kroppens egne immunceller i hjernen, kaldet mikroglia, aktiveres for at fjerne amyloid-plakkerne.
Læs også: To år uden Ozempic kobles til 22 procent højere hjerte-kar-risiko
“Mikroglia rydder amyloid ud af hjernen, så det giver mening at vi ser højere niveauer af proteiner der er knyttet til aktivering af mikroglia,” siger Carlos Cruchaga, professor ved WashU Medicine.
To former for information til lægen
Forskerne fandt to grupper af proteiner med forskelligt potentiale i klinikken.
Den første gruppe fulgte med i, om amyloid-plakker rent faktisk blev renset ud af hjernen på skanninger.
Det giver mulighed for at teste, om selve behandlingen har den ønskede effekt.
Læs også: Din hormonpille mod overgangsalder kan øge din risiko for blodpropper
Den anden gruppe hang sammen med ændringer i patienternes hukommelse og tænkeevne.
En sådan test kan give patienter og pårørende en idé om, hvor hurtigt sygdommen forventes at udvikle sig.
“Vi ved fra kliniske forsøg, at anti-amyloid behandlinger sandsynligvis hjælper den gennemsnitlige patient med tidlige Alzheimer-symptomer, men lige nu har vi begrænsede værktøjer til at overvåge behandlingseffekten,” siger Suzanne Schindler, professor i neurologi ved WashU Medicine og medforfatter på studiet.
Berører mange danske familier
Alzheimers rammer mange danske familier. Cirka 25.000 ældre danskere er ifølge Nationalt Videnscenter for Demens diagnosticeret med sygdommen.
Læs også: Nye tal afslører: Slagtilfælde er ikke kun en risiko for ældre
Omkring 3.400 nye patienter får diagnosen hvert år på danske demensudredningsenheder. Personer med bekymring for hukommelse eller kognition bør tale med egen læge om udredning.
Forfatterne understreger at resultaterne stammer fra én enkelt klinik og skal bekræftes i bredere patientgrupper før metoden kan tages i klinisk brug.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.