Du kender sikkert følelsen efter en tidsomstilling. Den første uge føles morgenerne forkerte, og aftenerne vil ikke rigtig passe til kroppen.
To gange om året stiller vi uret og venter på, at resten af os følger med.
Hvis vi en dag dropper det halvårlige skift, er beslutningen kun halvt truffet.
Vi skal også vælge, hvilken tid vi vil leve på resten af året, og dér peger evidensen tydeligt i én retning.
Læs også: Ny analyse: Så meget søvn mister vi på grund af klimaforandringer
Det konkluderer en ny analyse i Canadian Medical Association Journal, offentliggjort 5. oktober 2026.
Analysen samler forskningen i, hvad permanent sommertid og permanent normaltid gør ved helbredet, og konklusionen er, at normaltiden passer bedst til den menneskelige biologi.
Morgenlys hjælper med at synkronisere kroppens indre ur, mens aftenlys skubber det den anden vej.
Derfor virker permanent sommertid om vinteren mod kroppens rytme. Den fjerner morgenlys og lægger det på et tidspunkt, hvor vi alligevel sover.
Læs også: Dårlig søvn øger din risiko for hjertesygdom, diabetes og Alzheimers på én gang
Morgenlyset styrer kroppens indre ur
Hovedforfatteren Raymond Lam er professor i psykiatri ved University of British Columbia.
Ifølge en pressemeddelelse på EurekAlert siger han, at sundhedsevidensen peger på normaltid, fordi morgenlys betyder noget for vores indre ur, søvn og humør.
Baggrunden er, at kroppens indre ur reguleres af, hvornår vi møder lys og mørke.
Hvis den lyseste del af dagen flyttes for langt mod aften, kommer døgnrytmen let ud af trit med arbejde, skole og søvn.
Læs også: Et varmt bad på det rigtige tidspunkt kan hjælpe dig hurtigere til at falde i søvn
Analysen fremhæver især vinteren som problemet. Permanent sommertid skubber morgenlyset en time længere ind i formiddagen, netop når vintermorgenerne allerede er mørkest.
Humør og søvn rammer flere end man tror
Tallene i analysen handler om Canada, men de rammer også dansk hverdag.
Mellem 1 og 3 procent af canadierne lever med vinterdepression, og op til 15 procent mærker mildere årstidssvingninger i humør, søvn, appetit og energi.
Forfatterne peger på, at børn og unge, skifteholdsarbejdere, folk med tidlig arbejdsstart, cyklister og fodgængere er særligt udsatte, hvis morgenerne bliver mørkere.
Læs også: Sådan spiser du dig til en dybere søvn, ifølge ny forskning
Mørke skoleveje og træthed før første time er nogle af de konkrete bekymringer.
Alexandra Choi, læge ved Vancouver Coastal Health, understreger ifølge pressemeddelelsen, at tidspolitik også er sundhedspolitik.
Politikere bør planlægge for konsekvenserne, inden den første vinter med permanent sommertid rammer.
Flere lande har allerede prøvet og fortrudt
Det er ikke første gang, et land har forsøgt sig med permanent sommertid.
Læs også: Har du svært ved at sove? Din risiko for slagtilfælde kan være 26 procent højere
USA indførte det i 1974 under energikrisen, men rullede det tilbage inden for et år efter folkelig modstand.
Rusland forsøgte sig fra 2011 til 2014, inden landet også vendte om, og Chile droppede sit forsøg i 2015.
Konklusionen i den canadiske analyse flugter med en opdateret holdning fra American Academy of Sleep Medicine.
Organisationen offentliggjorde i 2024 en position om, at USA bør afskaffe tidsskiftet til fordel for permanent normaltid, fordi den tid passer bedst med kroppens biologi.
Hvad betyder det for Danmark
Danmark skifter til normaltid natten mellem lørdag den 24. og søndag den 25. oktober 2026, hvor uret rulles en time tilbage klokken tre om natten.
Europa-Parlamentet besluttede allerede i 2019 at afskaffe det halvårlige tidsskifte, men beslutningen om, hvilken tid de enkelte lande så skal følge, er endnu ikke truffet.
Fra natten til søndag den 25. oktober lever Danmark på normaltid de næste fem måneder. Det er den tid, som den canadiske analyse peger på som den sundeste at vælge hele året.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.