Du kender sikkert fornemmelsen af, at vi lever længere end vores bedsteforældre. Men hvad det er, vi så ender med at dø af, har forandret sig på overraskende kort tid.
Den globale middellevetid er oppe på 73,3 år i 2023 og dermed næsten tilbage på niveauet lige før pandemien på 73,4 år.
Det viser nye tal fra WHO, som den 2. oktober 2026 offentliggjorde sine opdaterede Global Health Estimates med data fra 2000 til 2023.
Den såkaldt sunde middellevetid, altså hvor mange år man kan forvente at leve uden alvorlig sygdom, ligger på 62,8 år globalt og halter stadig 0,4 år efter niveauet i 2019.
Læs også: Danskernes supermarkeder rangeret: Her er årets vindere og tabere
Danskerne lever et godt stykke over det globale gennemsnit. Ifølge Danmarks Statistik runder danske mænds middellevetid for første gang 80 år med 80,3 år, mens kvinderne når 83,9 år. Over 20 år er mændenes middellevetid steget 4,7 år og kvindernes 3,7 år.
Livsstilssygdomme fylder nu tre fjerdedele globalt
Det måske mest markante skifte i WHO’s nye tal er, at ikke-smitsomme sygdomme stod for 74 procent af alle dødsfald globalt i 2023. I år 2000 var tallet 58 procent.
Otte ud af verdens ti hyppigste dødsårsager var i 2023 kroniske sygdomme, og hjerte-karsygdom er stadig den klart tungeste byrde.
Alene iskæmisk hjertesygdom, altså den tilstand hvor hjertet får for lidt blod, kostede omkring 9,5 millioner mennesker livet i 2023.
Læs også: Sundhedskortet ændres: Det får betydning for 2,8 millioner danskere
For første gang nogensinde udgjorde smitsomme sygdomme i 2023 mindre end halvdelen af dødsfaldene, selv i lavindkomstlande.
Demens er rykket op som den femte hyppigste dødsårsag
Et af de mest påfaldende tal handler om demens. I år 2000 lå sygdommen på en 19. plads over globale dødsårsager. I 2023 er den rykket op som nummer fem.
Antallet af dødsfald på grund af demens er tredoblet i perioden. Flere mennesker når høj alder, og jo ældre vi bliver, jo større bliver risikoen for at udvikle demens.
Depression og angst æder flere sunde leveår
Mellem 2019 og 2023 er den globale sygdomsbyrde fra depression steget med omkring 20 procent, mens angstlidelser er steget med næsten 45 procent.
Læs også: EU sænker den daglige grænse for pesticidrest i din hverdagsmad: Så meget må du indtage
Tilsammen svarer det ifølge WHO til cirka 110 millioner mistede sunde leveår på bare fire år.
“At leve længere er en af de store sejre for folkesundheden. Næste udfordring er at sikre, at de ekstra år også leves med godt helbred,” sagde Alain Labrique, da tallene blev præsenteret.
Han er direktør for WHO’s afdeling for data, digital sundhed, analyse og kunstig intelligens.
Danske læsere lever længere end verdensgennemsnittet
De sygdomme, der nu dominerer globalt, er i vid udstrækning de samme, der dræber flest i Danmark: hjerte-karsygdom, kræft, kronisk lungesygdom og demens.
Læs også: Kimchi-bakterie fangede 87 procent af nanoplast i laboratoriet, og musene skilte sig af med mere
Både i Danmark og globalt hænger disse sygdomme sammen med livsstilsfaktorer som rygning, alkohol, usund kost, fysisk inaktivitet og højt blodtryk.
For danske mænd er middellevetiden ifølge Danmarks Statistiks opgørelse fra februar 2026 nu 80,3 år, mens den for kvinder er 83,9 år.
Læs også: Så meget hurtigere ældes unge end den forrige generation
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.