De fleste af os kender kræftscreening i grove træk. Måske har du selv modtaget en indkaldelse i e-Boks eller fået tilsendt en afføringsprøve med posten. Men mange kræftformer er slet ikke en del af noget screeningstilbud.
Det er præcis dem, en ny stor blodprøve-test har fanget. Forsøget med 35.878 raske voksne over 50 år blev offentliggjort i Nature Medicine den 22. september 2026.
Blodprøven, der hedder Galleri og er udviklet af det amerikanske firma GRAIL, fandt kræft hos omkring 0,54 procent af deltagerne, altså cirka 1 ud af 185. Og hele 70 procent af fundene var kræfttyper, hvor der i dag ikke tilbydes rutinemæssig screening.
Testen leder efter små dna-spor i blodet, der kan stamme fra kræftceller, og den dækker mere end 50 forskellige kræfttyper. Blandt dem er bugspytkirtelkræft, lever- og galdevejskræft samt æggestokkræft, altså typer der ofte opdages for sent.
Læs også: Træt, bleg og med blå mærker: De tegn hos børn forældre oftest afskriver som noget uskyldigt
Fundene øgede screening-udbyttet mere end seks gange
Når forskerne lagde Galleri oven i de eksisterende screeningsprogrammer for bryst-, tarm-, livmoderhals- og lungekræft, blev der opdaget 6,5 gange så mange kræfttilfælde som ved screening alene.
Omkring halvdelen af de fund, blodprøven lavede, var i stadium 1 eller 2, og tre ud af fire var i stadium 1 til 3. Jo tidligere kræft findes, jo bedre er behandlingsmulighederne som regel.
Ifølge en pressemeddelelse fra Oregon Health & Science University, der stod bag en stor del af studiet, formulerer ledende forfatter Nima Nabavizadeh pointen sådan.
“Vi screener kun for fem kræfttyper, men dem vi ikke kan screene for, står for op mod 70 procent af kræftdødsfaldene i dette land.
Læs også: USA og Trump fjerner 7 vacciner fra børneprogrammet
Det er det hul, denne blodprøve er med til at lukke.”
Fire ud af ti positive svar var alligevel ikke kræft
Testen er ikke fejlfri. Af dem, der fik et positivt resultat, blev cirka seks ud af ti faktisk diagnosticeret med kræft bagefter.
Det vil sige, at omkring fire ud af ti positive svar var falske alarmer, også selv om testens specificitet lå på 99,64 procent. Når så få mennesker har kræft, bliver selv få falske alarmer mærkbare i det samlede regnskab.
Et falsk positivt svar kan føre til yderligere skanninger og indgreb hos mennesker, der er raske. I studiet gennemgik under 1 procent af alle deltagere et invasivt indgreb på baggrund af et positivt testsvar.
Læs også: Plastik kan bidrage til fedtlever, og den vestlige kost gør det meget værre
Blodprøven er endnu ikke en del af dansk screening
Danmark tilbyder i dag nationale screeningsprogrammer for brystkræft, tarmkræft og livmoderhalskræft. Tarmkræft screenes hvert andet år for alle mellem 50 og 74 år, oplyser Sundhed.dk. Andre kræftformer opdages typisk først, når der kommer symptomer.
Galleri er endnu ikke en del af det offentlige screeningstilbud og indgår ikke i de almindelige undersøgelser hos egen læge herhjemme.
PATHFINDER 2 er et stort forsøgsstudie, og flere resultater og vurderinger skal på plads, før en multi-kræft-blodprøve eventuelt kan blive en del af dansk screening.
Oplever du symptomer, eller er du bekymret for din kræftrisiko, så er egen læge fortsat den rigtige indgang.
Læs også: Hver 13. ung kan have tidlige tegn på åreforkalkning, viser ny undersøgelse
Læs også: Sådan undgår du hudreaktioner fra halloweenmakeup, der kan opstå op til tre dage efter
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.