Du kender sikkert følelsen af at vågne træt, selvom du har sovet længe nok. For mange er problemet ikke antallet af timer i sengen. Det er, hvad kroppen og hjernen faktisk når at lave undervejs.
Et nyt stort studie publiceret i september 2026 i PLOS Medicine finder, at voksne med mere REM-søvn havde lavere risiko for 83 forskellige sygdomme. Blandt dem var demens, Parkinsons sygdom og hjertesvigt.
Forskerne understreger, at studiet er observationelt. Det viser en sammenhæng, ikke at mere REM-søvn i sig selv forebygger sygdom.
Bag studiet står forskere fra Capital Medical University i Beijing. De fik data fra 95.559 voksne i den britiske sundhedsdatabase UK Biobank, som bar et måleur om håndleddet i syv døgn.
Læs også: Ny forskning afslører: Din morgenkaffe kan ødelægge din nattesøvn
En AI-model regnede derefter søvnen om til stadier (REM-søvn, dyb søvn og let søvn). Deltagerne blev fulgt i gennemsnit knap ni år, og over tusind forskellige sygdomsudfald blev registreret i deres journaler.
REM-søvn og dyb søvn beskytter mod hver sin slags sygdom
REM-søvn og dyb søvn er ikke det samme. I REM-søvn er hjernen aktiv, og vi drømmer. I dyb søvn restituerer kroppen, og både puls og blodtryk falder. Vi har tidligere beskrevet hvad der sker i kroppen under de enkelte søvnstadier.
I det nye studie hang mere REM-søvn særligt stærkt sammen med hjernens sygdomme. For hver cirka 48 minutters mere REM-søvn om natten var risikoen for demens 46 procent lavere, og risikoen for Parkinsons sygdom 30 procent lavere.
Risikoen for hjertesvigt var 26 procent lavere i samme sammenligning.
Læs også: Sådan kan græskarkerner hjælpe dig til at sove bedre om natten
Mere dyb søvn tegnede et andet billede. Her var sammenhængen stærkest med stofskifte og humør. Risikoen for type 2-diabetes var 11 procent lavere, og risikoen for svær depression 14 procent lavere. I alt var mere dyb søvn forbundet med lavere risiko for syv sygdomme.
Mindre end fem timers søvn hang sammen med 37 sygdomme
Forskerne så også på det samlede antal timer. Der var et optimalt søvnvindue på 6 til 8 timer, mens deltagere, der sov under fem timer i snit, havde højere risiko for 37 forskellige tilstande.
Studiet har også sine begrænsninger. At en gruppe sover bedre, kan hænge sammen med andre vaner. Motion, kost og mindre stress trækker også helbredet i den rigtige retning.
Og særligt for Parkinsons og demens er det kendt, at sygdommene selv ødelægger søvnen længe, inden de giver andre tydelige tegn. Noget af den stærke sammenhæng kan derfor være et tidligt symptom, ikke en årsag.
Læs også: Lys i soveværelset om natten kan skade dit hjerte
Oplever du vedvarende dårlig nattesøvn, åndedrætsstop eller markant træthed om dagen, bør du tale med din egen læge.
Læs også: Magnesium mod søvnproblemer: hvad kliniske forsøg faktisk viser om tilskuddet
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.