Du kender sikkert øjeblikket, hvor dit barn kommer løbende med en tegning. Mange forældre tænker ikke så meget over, hvordan de reagerer i det sekund. Men den slags små øjeblikke kan have mere at sige, end man umiddelbart skulle tro.
Et nyt studie offentliggjort den 8. oktober 2026 i tidsskriftet Communications Psychology ser på, hvordan tidlig opdragelse påvirker barnets hjerne. Varm og støttende forældreadfærd i de tidlige år er forbundet med en stærkere “belønningsrespons” i hjernen gennem ungdomsårene.
Den respons er netop en af de ting, forskere kobler til lavere risiko for depression og andre psykiske lidelser.
Studiet er lavet af psykolog Kaylin Hill fra University of Notre Dame og har fulgt 465 børn og deres forældre i 15 år. Deltagerne var tilknyttet Stony Brook University i New York, og studiet er finansieret af National Institute of Mental Health.
Læs også: Forskere afslører: Disse personer rammes hårdest af angst efter alkohol
Da børnene var tre år gamle, blev samspillet mellem forælder og barn observeret i et laboratorium. Forskerne scorede, hvor meget varme, støtte og opmuntring forælderen viste, og modsat hvor hård eller påtrængende forælderen var.
Hjernen blev målt fire gange gennem ungdomsårene
Senere, da børnene var 9, 12, 15 og 18 år, blev deres hjerneaktivitet målt med EEG, en teknik, hvor små elektroder på hovedbunden fanger hjernens elektriske signaler. Mens målingen stod på, spillede de unge et spil, hvor de kunne vinde eller tabe små pengebeløb.
Forskerne så, at jo mere positiv og jo mindre negativ opdragelsen var ved treårsalderen, desto større var hjernens respons på gevinsterne gennem ungdomsårene. Tidlige stressoplevelser hang til gengæld ikke sammen med den samme udvikling.
“Det, vi så, var, at jo mere positiv og mindre negativ forældreadfærd, vi observerede ved treårsalderen,” siger Kaylin Hill i en pressemeddelelse fra University of Notre Dame. “Desto større syntes hjernens belønningsrespons at være gennem ungdomsårene.”
Læs også: Glemmer du mere med alderen? Disse simple aktiviteter kan gøre en forskel
Hun fremhæver, at tidlig forældreadfærd ser ud til at være en af de stærkeste indikatorer, forskningen hidtil har fundet, på senere risiko for psykisk mistrivsel.
Belønningsrespons handler om evnen til at mærke glæde
Belønningsresponsen er populært sagt hjernens evne til at reagere på noget godt, en ros, en gevinst, en lille succes. En lav respons er i tidligere forskning blevet koblet til blandt andet depression, hvor glæden ved almindelige ting falmer.
En stærkere respons er omvendt forbundet med bedre mental trivsel.
Pointen i det nye studie er ikke, at forældre skal kunne programmere deres barns hjerne. Det er, at de helt almindelige reaktioner, en opmuntrende kommentar, et nikkende blik, en tålmodig stemme, over tid lærer barnet at genkende og mærke glæden ved små ting.
Læs også: Så få skridt om dagen er forbundet med bedre mental trivsel hos unge
Studiet er observationelt, så det kan ikke bevise årsag og virkning. Men fundet understøtter en længere linje af forskning, der peger samme vej.
Et udbredt problem også i Danmark
Hill peger samtidig på, at det er en god nyhed, at det handler om adfærd. Adfærd er langt lettere at hjælpe på vej end genetiske forklaringer.
I USA oplever mere end én ud af fem voksne psykisk sygdom hvert år, og mere end én ud af syv unge mellem 6 og 17 år har en psykisk lidelse. Omkring halvdelen af alle livstidstilfælde af psykisk sygdom begynder før 14-årsalderen.
Billedet er ikke mildere herhjemme. Ifølge Psykiatrifonden får omkring 15 procent af alle under 18 år i Danmark en psykiatrisk diagnose, og omkring halvdelen af alle psykiske lidelser debuterer inden 14-årsalderen.
Læs også: Det sker der med din hjerne, når du læser hver dag
For forældre, der er bekymrede for et barns trivsel, er det første skridt stadig at kontakte egen læge eller sundhedsplejersken.
Læs også: Sylvester Stallone pressede kroppen til det yderste: Nu fortæller han om konsekvenserne
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.