Du kender sikkert billedet. Et barn, der er træt efter en lang skoledag, lidt bleg om kinderne og med et nyt blåt mærke fra legepladsen. For de fleste børn er det almindelige hverdagstegn uden alvor.
I sjældne tilfælde kan tegn som de her dog dække over kræft, hvis de hænger ved, forværres eller vokser. Det er budskabet i den britiske oplysningskampagne Child Cancer Smart, som er drevet af organisationen Children’s Cancer and Leukaemia Group.
Kampagnens kernepointe er, at det sjældent er ét enkelt symptom, men en klynge af symptomer, der hænger ved eller tager til.
De fire tegn der oftest misforstås
Den britiske børneonkolog, professor Bob Phillips, fremhæver fire tegn, forældre særligt skal være opmærksomme på: Ekstrem træthed. Markant bleghed. Uforklarlige blå mærker. Og knuder eller hævelser, der vokser eller ikke forsvinder igen.
Læs også: Depression dækker over fem forskellige mønstre i hjernen
Grunden til, at tegnene så ofte misforstås, er, at de ligner banale børnesygdomme. Trætheden kaldes afslutningen på skoleåret, blegheden kaldes en forkølelse, et blåt mærke kaldes en legepladsulykke.
Kræft hos børn under 15 år er sjælden. I Storbritannien får omkring 1.900 børn i den aldersgruppe konstateret kræft hvert år, mens omkring 170 børn under 15 får diagnosen i Danmark, skriver Lægehåndbogen på sundhed.dk.
Alligevel er kræft den hyppigste sygdomsrelaterede dødsårsag hos børn under 15 år i den vestlige verden. Hos børn skrider sygdommen ofte hurtigere frem end hos voksne, fordi deres kroppe i forvejen vokser hurtigt.
Tre vedvarende tegn bør udløse et nyt lægebesøg
Child Cancer Smart arbejder efter en enkel tommelfingerregel, der både er rettet mod praktiserende læger og kan bruges af forældre. Kampagnen kalder reglen for reglen om tre.
Læs også: Overvægtige lever længere med demens end normalvægtige, viser nyt studie
Har et barn haft tre vedvarende symptomer, været hos lægen tre gange eller haft uforklarede symptomer i tre uger, bør det føre til en henvisning videre til en børnelæge.
I kampagnens egne tal fik kun omkring halvdelen af britiske børn med solide tumorer diagnosen inden for tre uger efter første lægebesøg. I gennemsnit var familierne i kontakt med 14 forskellige sundhedspersoner undervejs.
Den gode nyhed er, at prognoserne i dag er markant bedre end tidligere. I de højt udviklede lande overlever cirka otte ud af ti børn med kræft i mindst fem til ti år efter diagnosen.
Sådan ser de danske faresignaler ud
Lægehåndbogen deler de danske kræftfaresignaler hos børn i to grupper. Som almene tegn nævnes træthed, irritabilitet, bleghed, feber, slaphed, nedsat appetit og vægttab.
Læs også: USA og Trump fjerner 7 vacciner fra børneprogrammet
Som mere specifikke tegn nævnes vedvarende knogle- og ledsmerter, vedvarende hovedpine med kvalme eller opkastninger især om morgenen, hævelse af maven og hævede lymfeknuder.
Mange af signalerne ligner banale ting isoleret set. Holder man dem op mod reglen om tre, bliver det tydeligere, hvornår de bør give anledning til et nyt besøg hos egen læge.
De to hyppigste kræftformer hos børn i Danmark er akut leukæmi og tumorer i hjerne og rygmarv, oplyser Børnecancerfonden. Tumorer i hjerne og rygmarv udgør alene cirka hver fjerde diagnose.
Sådan handler du på en mistanke
Får du som forælder mistanke om, at symptomerne hænger sammen og ikke går væk, så kontakt egen læge. Nævn konkret, hvor længe symptomerne har stået på, om de forværres, og om der er flere på samme tid.
Læs også: Kræft spottet i tusindevis af blodprøver
Opretholdes mistanken efter undersøgelse hos egen læge, er akut indlæggelse på nærmeste børneafdeling næste skridt. Uden for åbningstid kan du ringe til lægevagten.
Læs også: Plastik kan bidrage til fedtlever, og den vestlige kost gør det meget værre
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.