Du kender sikkert følelsen. Du går ind i saunaen en kold efterårsdag, varmen vælter imod dig, og du bliver godt tilpas. Spørgsmålet er bare, om det også gavner dig på længere sigt.
I slutningen af september 2026 mødtes omkring 15 forskere fra flere lande på resortet The Well uden for Oslo. De samledes til det første International Heat Therapy Research Symposium.
Målet var at blive enige om, hvordan man overhovedet undersøger sauna og varmeterapi, så feltet kan tages alvorligt i forskningsverdenen.
Saunaen er ved at blive et globalt wellness-fænomen, mens evidensen halter bagefter. Og det er præcis problemet, deltagerne vil løse: at hæve niveauet for de studier, der skal afgøre, om saunaen virkelig gavner helbredet.
Læs også: Kort immunoterapi før operation fik tarmkræft til at forsvinde
Finsk forskning tyder på en hjerte-gevinst
Den stærkeste indikation kommer indtil videre fra Finland. Et stort observationsstudie i tidsskriftet JAMA Internal Medicine fulgte 2.315 midaldrende mænd fra Østfinland i op mod to årtier.
Mænd, der gik i sauna fire til syv gange om ugen, havde markant lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom end mænd, der kun gik en gang om ugen.
Konkret var risikoen for pludselig hjertedød mere end 60 procent lavere i gruppen med flest saunabesøg. For død af hjertesygdom, hjerte-kar-sygdom og alle årsager samlet var risikoen omkring 40 til 50 procent lavere.
Studiet blev offentliggjort i 2015 og er ledet af Jari Laukkanen, professor i intern medicin ved University of Eastern Finland. Hans gruppe har siden peget på mulige sammenhænge med lavere forekomst af Alzheimers sygdom, luftvejssygdom og kronisk betændelse.
Læs også: Vågner du op om natten for at tisse? Det kan afsløre skjulte hjerteproblemer
Et observationsstudie beviser ikke en årsagssammenhæng
Her kommer forbeholdet. Den finske forskning er observationel. Den viser, at folk, der går meget i sauna, lever længere, men ikke, at det er saunaen i sig selv, der gør forskellen.
Måske er flittige saunagæster bare sundere i udgangspunktet. For at få et sikkert svar skal der kliniske forsøg til, hvor deltagerne tilfældigt fordeles til enten sauna eller en kontrolgruppe.
De forsøg mangler stadig i stor skala. Dyre, langvarige studier er svære at få finansieret, når det ikke er en medicin, der skal på markedet.
Sådan reagerer kroppen på varmen
Mekanismen er godt beskrevet. Når huden varmes op, udvider blodkarrene sig, pulsen stiger, og hjertet pumper mere.
Læs også: ALS tog Eric Dane på ti måneder: Her er de tidlige tegn
Kroppen reagerer altså, som den gør under let fysisk aktivitet. Flere af forskerne på symposiet pegede på, at det kan være en del af forklaringen på, at folk, der ikke kan dyrke motion, alligevel ser ud til at få en vis gevinst af at sidde i varme.
Men hvor hård saunaen må være, hvor længe man skal sidde, og hvor ofte, er stadig uafklaret. Der er endnu ingen officielle anbefalinger på området.
Hjerteforeningen råder nogle grupper til at holde sig væk
For raske voksne er saunaen generelt uproblematisk. Hjerteforeningen fraråder dog sauna ved ubehandlet forhøjet blodtryk, svære hjerterytmeforstyrrelser, svært hjertesvigt, nylige blodpropper, angina, ubehandlet åreforkalkning i hjertet samt ved feber.
Personer med pacemaker eller indopereret stød-apparat (ICD) bør undgå infrarøde saunaer og elektriske varmetæpper, da den elektromagnetiske stråling kan påvirke apparaterne.
Læs også: Nye WHO-tal afslører markant udvikling i demens som dødsårsag
Stabile hjertepatienter kan som udgangspunkt gå i sauna, men bør starte med korte besøg, drikke rigeligt vand og tale med egen læge, inden de gør det til en fast vane.
Læs også: Depression dækker over fem forskellige mønstre i hjernen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.