Du kender sikkert tanken om, at bæltet strammer en anelse mere, end det gjorde for et par år siden. For de fleste er lidt ekstra på sidebenene en diskussion med spejlet, ikke med sundhedsvæsenet.
Men en ny stor rapport fra Lancet-Kommissionen om globale trusler mod sundhed i det 21. århundrede placerer fedme som den risikofaktor, der kan koste klodens befolkning allerflest raske leveår.
Rapporten blev offentliggjort den 10. oktober 2026 og præsenteret ved World Health Summit i Berlin dagen efter.
Kommissionen vurderer, at fedme frem mod år 2100 kan stå bag et tab på 23,1 milliarder raske leveår globalt, hvis der ikke handles. Det er samtidig den enkelte trussel, hvor en målrettet indsats kan vinde flest raske leveår tilbage.
Læs også: Væggelus gik til angreb i luften: Flyselskab måtte aflyse afgang
Fedme topper listen over forebyggelige risici
Arbejdet er ledet af professor Christopher Murray fra Institute for Health Metrics and Evaluation ved University of Washington og dr. Natalia Kanem, tidligere topchef i FN’s Befolkningsfond.
I alt 35 eksperter har gennemgået hundredvis af mulige trusler og udvalgt 17 “katastrofale” risici. Blandt dem ligger fedme øverst, når man ser på, hvor mange raske leveår en indsats kan spare globalt.
Til sammenligning kunne bedre uddannelse ifølge rapporten spare omkring 16,1 milliarder raske leveår, og lavere indkomstulighed cirka 13,8 milliarder.
“Det slående er ikke kun omfanget af disse trusler, men at menneskeheden stadig har mulighed for at handle,” udtaler Christopher Murray i pressemeddelelsen fra kommissionen.
Læs også: Disse tegn på tarmkræft kan nemt forveksles med almindelige maveproblemer
Lancet-Kommissionen lægger op til, at fedme bør behandles på linje med andre store, forebyggelige risici som rygning, højt blodtryk og alkohol, snarere end som et rent individuelt livsstilsspørgsmål.
Udviklingen i Danmark går samme vej
Herhjemme har fedme bevæget sig fra en relativ sjældenhed til et bredt folkesundhedsproblem. Omkring hver femte voksne dansker, 19,2 procent, lever i dag med svær overvægt, altså et BMI på 30 eller derover.
En fremskrivning fra Statens Institut for Folkesundhed peger på, at andelen vil stige til omtrent hver tredje voksne dansker i 2040.
Prognosen bygger på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen og Den Nationale Sundhedsprofil fra perioden 2000 til 2021.
Læs også: Millioner har prædiabetes uden at vide det: Disse 7 tegn skal du være opmærksom på
Svær overvægt øger blandt andet risikoen for type 2-diabetes, hjertekarsygdom, flere kræftformer og slidgigt. Det er den samme sygdomsbyrde, Lancet-rapporten peger på globalt.
Oplever du selv markant vægtøgning, eller er du bekymret for din vægt og dit helbred, hører det til hos egen læge, der kan vurdere behovet for udredning eller behandling.
Læs også: Kræftpatienter i tidlig samtaleterapi havde 27 procent lavere risiko for at dø af kræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.