Kolin-tilskud til småbørn med alkohol-relaterede hjerneskader hævede IQ med 7 procent

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hjerneskader fra alkohol i fosterlivet har længe været regnet som permanente, men et nyt opfølgningsstudie peger i en anden retning for en gruppe små børn.

Mange forældre har hørt rådet om helt at undgå alkohol under graviditet. Alligevel bliver et lille antal børn hvert år født med skader, de kommer til at bære resten af livet. For den gruppe er et nyt forskningsresultat usædvanligt opløftende.

Et femårigt opfølgningsstudie fra University of Minnesota viser markant bedre hukommelse og IQ hos små børn med alkohol-relaterede hjerneskader. Effekten blev målt fem år efter et dagligt tilskud af næringsstoffet kolin i ni måneder.

Studiet er offentliggjort i Alcohol: Clinical & Experimental Research. Det samler opfølgningen af tre tidligere forsøg, hvor nogle af børnene ved lodtrækning fik kolin, mens en kontrolgruppe fik placebo.

Fosterskader fra alkohol er svære at behandle

FASD er en samlet betegnelse for de medfødte skader, som alkohol i fosterlivet kan give. Ifølge Sundhed.dk spænder det fra karakteristiske ansigtstræk til indlærings- og adfærdsvanskeligheder.

Læs også: Tager du D-vitamin om vinteren? Denne form kan trække dit niveau ned

I Danmark ses hvert år 10-15 nye tilfælde af den sværeste form, FAS, mens den samlede forekomst af FASD herhjemme ikke er opgjort.

Hjerneskaderne har hidtil været anset for at være blivende, og der findes ingen etableret medicinsk behandling, der kan rette op på dem.

Hvad forskerne fandt

I alt blev 104 børn mellem 2 og 5 år skrevet op til de oprindelige forsøg, og 84 gennemførte dem. Fem år senere var 58 af børnene tilbage til en opfølgende vurdering, i gennemsnit som ni-årige.

De børn, der havde fået kolintilskud frem for placebo, scorede i snit 7 procent højere på en ikke-sproglig IQ-test og 9 procent højere på en test af arbejdshukommelsen.

Læs også: Ikke alle D-vitaminer er ens: Denne type D-vitamin kan sænke kroppens eget niveau

Forskerne beskriver effekterne som middel til store. Studiet er ledet af Jeffrey R. Wozniak fra University of Minnesota. Forskergruppen fremhæver, at kolin indtil videre er den eneste biologisk forankrede behandling af FASD, som er testet i randomiserede forsøg.

Resultaterne er bemærkelsesværdige, fordi fosterskader fra alkohol længe er blevet opfattet som varige.

Hvad fundet betyder for forældre

Fundet er en mulig behandlingslinje for børn, der allerede har alkohol-relaterede skader. Det er ikke en opfordring til at tage kolin som sikkerhedsnet under graviditet.

Studiet siger intet om, at kolin kan forebygge FASD, og det bygger stadig på en relativt lille gruppe børn.

Læs også: Folinsyre-tilskud virker muligvis ikke som troet mod selvmordsrisiko

Danske sundhedsmyndigheder anbefaler fortsat, at gravide helt undlader at drikke alkohol, fordi der ikke er en kendt, sikker nedre grænse. Mistænker en forælder, at et barn har symptomer på FASD, bør man kontakte egen læge for en vurdering.

Læs også: D-vitaminmangel starter nu: Dette anbefaler myndighederne danskere at gøre fra oktober

Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

22.000 unge menneskers skærmtid kan forklarer depression hos unge

Et stort nyt tvillingestudie fra Karolinska Institutet nuancerer den årelange debat om, hvorfor unge med meget skærmtid oftere får det psykisk svært.

64.000 mennesker fulgt i 24 år: Én bestemt kost skiller sig ud

Danskere og svenskere har spist denne kost i generationer, og nu har et stort nyt studie kigget nærmere på den.

Prikker du dine blærer? Her er grunden til at du bør lade være

Reflekset er næsten automatisk, når en vabel pibler frem efter en lang gåtur, men den tynde hud oven på væsken har en opgave, du nok ikke tænker over.

Bøjer du dig meget fremover på arbejdet? Det kan øge din risiko for abort under graviditet

Et nyt dansk registerstudie fra Bispebjerg Hospital peger på, at foroverbøjet arbejde er forbundet med forhøjet abortrisiko.

22.000 unge menneskers skærmtid kan forklarer depression hos unge

Et stort nyt tvillingestudie fra Karolinska Institutet nuancerer den årelange debat om, hvorfor unge med meget skærmtid oftere får det psykisk svært.

64.000 mennesker fulgt i 24 år: Én bestemt kost skiller sig ud

Danskere og svenskere har spist denne kost i generationer, og nu har et stort nyt studie kigget nærmere på den.

Prikker du dine blærer? Her er grunden til at du bør lade være

Reflekset er næsten automatisk, når en vabel pibler frem efter en lang gåtur, men den tynde hud oven på væsken har en opgave, du nok ikke tænker over.