Mange kender til stive, ømme knæ, der minder om sig selv ved hvert trappetrin. For nogle går generne over, for andre bider de sig fast i måneder og år. Og de nemme svar bliver færre, jo længere det står på.
Et nyt studie fra Berlin peger nu på en ikke-kirurgisk behandling, der gav 80 procent af 194 patienter med langvarig knæartrose klinisk mærkbar smertelindring i mindst 12 måneder. Resultaterne er offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift Radiology.
Deltagerne havde haft så ondt i knæet, at hverken fysioterapi, gigtmedicin eller indsprøjtninger i leddet hjalp i mindst tre måneder. For dem findes der i dag et stort hul mellem det, som konservativ behandling kan give, og et egentligt knæledsskifte.
Sådan virker den nye behandling
Behandlingen hedder genikulær arterie-embolisering, forkortet GAE. Lægerne fører et tyndt kateter op gennem et kar i lysken til de små pulsårer, der forsyner knæleddet.
Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein
Dér lukker de en række unormale blodkar, som er vokset frem omkring det slidte led og holder betændelsen i gang. De bruger bittesmå gelatinepartikler, der opløses i kroppen efter kort tid, så selve knæets blodforsyning ikke blokeres på længere sigt.
Patienten går typisk hjem samme dag, uden stort snit, uden fuld narkose og uden ledudskiftning.
Smertescoren faldt fra 7 til 3 på et år
Studiet fulgte 194 patienter på Charité-hospitalet i Berlin. De var i gennemsnit 69 år, lidt flere kvinder end mænd, og 45 fik behandlet begge knæ. I alt blev der udført 239 indgreb.
Smerten lå ved start på 7 ud af 10 på en standardskala. Efter seks uger var den faldet til 4, og efter et år lå den stabilt på 3. Også livskvaliteten, målt på et standardskema for knæ, mere end fordobledes fra 19 til 40.
Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19
I alt oplevede 80 procent af deltagerne en bedring, der ifølge forskerne er klinisk mærkbar i hverdagen, altså stor nok til at kunne spores i daglige aktiviteter og motion.
Få bivirkninger men stadig behov for placebostudier
6,7 procent af indgrebene gav milde bivirkninger, som gik over af sig selv. Der blev ikke registreret moderate eller alvorlige komplikationer, oplyser forskerholdet omkring Florian Nima Fleckenstein, der leder forsøget fra Charités afdeling for interventionsradiologi.
Studiet har dog en vigtig begrænsning. Det er et observationsstudie uden placebogruppe, og alle deltagere vidste, at de fik den nye behandling.
Både forskerne og den amerikanske fagsammenslutning Society of Interventional Radiology understreger, at der er behov for større, kontrollerede forsøg, før GAE kan tilbydes bredt.
Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder
Forventningseffekten af selv at tro, at man får en lovende behandling, kan trække smertescoren pænt ned i et åbent forsøg.
Hvad det betyder for dig med dårlige knæ
Knæartrose, i daglig tale slidgigt i knæet, er en udbredt kronisk smertetilstand. Mange oplever samme forløb som deltagerne i studiet. Fysioterapi, smertestillende og indsprøjtninger holder ikke længere smerten nede, men lægen venter med at indstille til protese.
GAE udføres allerede på enkelte europæiske og amerikanske specialafdelinger, men er endnu ikke en etableret rutinebehandling. I Danmark skal metoden vurderes af sundhedsmyndighederne, før den eventuelt kan tilbydes bredt.
Har du vedvarende knæsmerter, er første skridt fortsat en snak med egen læge om udredning og de behandlinger, der findes nu.
Læs også: Hjernestof som forskere afskrev som harmløst kan være skjult medskyldig i Alzheimers
Læs også: Ny behandling mod knæartrose: 8 ud af 10 fik markant smertelindring uden operation
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.