Du kender måske nogen, der lever med epilepsi, eller har selv tænkt, at anfaldene kan have langsigtede følger. For mange handler hverdagen om medicin, der holder anfaldene i skak. Men nu peger forskere på en helt anden bekymring.
Mennesker med epilepsi kan have markant højere risiko for at udvikle demens inden 65-årsalderen end mennesker uden epilepsi. Det viser et nyt studie, der blev offentliggjort i tidsskriftet Neurology den 14. oktober 2026 af forskere fra Sorbonne-universitetet i Paris.
Forskerholdet bag studiet var ledet af neurologen Vincent Navarro. Ved hjælp af nationale registre i Frankrig og Sverige undersøgte forskerne først, hvor mange med tidlig demens, der i forvejen havde fået en epilepsidiagnose.
Dernæst fulgte de personer med epilepsi i op til ti år for at se, hvem der senere udviklede demens.
Læs også: Nyt studie: Dine tarmbakterier kan afsløre hjernens biologiske alder
Mønsteret gik igen i både Frankrig og Sverige
I det franske materiale indgik 11.360 personer med tidlig demens og 113.600 uden demens. Af dem med demens havde 12,5 procent tidligere fået en epilepsidiagnose mod kun 1,2 procent i kontrolgruppen.
Mønsteret var det samme i Sverige, hvor 16.433 personer med tidlig demens blev matchet med 164.330 uden demens.
I det fremadrettede spor fulgte forskerne tre grupper over ti år. Blandt dem med nyopdaget epilepsi udviklede 2,2 procent tidlig demens, mod 1,7 procent blandt dem med en ældre epilepsidiagnose. I gruppen uden epilepsi var tallet 0,2 procent.
Efter justering for andre faktorer, der kan påvirke demensrisikoen, var risikoen seks gange højere for personer med nyopdaget epilepsi. For dem med ældre epilepsi var risikoen 74 procent højere end for personer uden epilepsi.
Læs også: Norsk studie viser overraskende sammenhæng mellem kaffe og risikoen for ny blodprop
Den absolutte risiko er stadig lav
Vincent Navarro understregede, at tallene skal læses med proportioner.
“Selvom resultaterne viser en stærk sammenhæng mellem epilepsi og tidlig demens, er det vigtigt at huske på, at den absolutte risiko er lav.” Sådan lød det fra ham i pressemeddelelsen fra American Academy of Neurology.
Han pegede samtidig på, at fundet kan have praktisk betydning for, hvordan patienter med epilepsi følges klinisk.
Mennesker med epilepsi kan have gavn af tidligere vurdering af deres kognitive risiko og tættere styring af de risikofaktorer, man selv kan påvirke, såsom forhøjet blodtryk.
Læs også: Stadig flere mænd får testosteron af private klinikker, og det bekymrer lægerne
Studiet er observationelt, og det kan derfor ikke vise, at epilepsi direkte forårsager demens. Forskerne mangler desuden detaljer om, hvilken type demens og hvilken type epilepsi, der er tale om.
Data stammer også fra to lande med universel sundhedsdækning, hvilket kan begrænse, hvor bredt resultaterne gælder.
Mange danskere lever med epilepsi
I Danmark lever omkring 76.000 mennesker med epilepsi, og hvert år får mere end 4.500 danskere diagnosen. Det oplyser Epilepsiforeningen, der henviser til, at mellem 0,7 og 1 procent af befolkningen i vestlige lande har sygdommen.
Oplever du selv eller en pårørende hukommelses- eller koncentrationsproblemer sammen med epilepsi, så tag kontakt til egen læge, der kan vurdere, om der er behov for en nærmere udredning.
Læs også: Badesøen kan indeholde et stof der skader din hjerne og giver kramper
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.