Du har sikkert hørt flere og flere tale om Ozempic og Wegovy. Enten fra en bekendt, der er begyndt på behandlingen, eller fra nyhederne. Historierne handler ofte om vægttab, men også om alt det andet, medicinen angiveligt skulle kunne.
En ny gennemgang af 48 forsøg med i alt 94.245 patienter sår tvivl om én af de påstande. Analysen blev offentliggjort i december 2025 i Annals of Internal Medicine.
Resultatet er nøgternt. GLP-1-medicin som Ozempic, Wegovy og Mounjaro ser formentlig hverken ud til at sænke eller hæve risikoen for fedmerelaterede kræftformer. Det korrigerer en opfattelse, der er vokset frem i medier og online debat.
Fedme øger risikoen for mindst 13 kræftformer, og håbet har været, at det store vægttab, GLP-1 giver mange, også ville slå igennem på kræftstatistikken. Det kan ikke udelukkes, men studiet finder ikke tegn på en sådan beskyttelse i den tid, patienterne er fulgt.
Læs også: En kræftvaccine lavet specielt til din tumor kan blive den næste store behandling mod kræft
Så mange patienter indgik i den samlede analyse
Forskere fra blandt andet Harvard Medical School samlede data fra randomiserede, placebokontrollerede forsøg med voksne, der enten havde type 2-diabetes, overvægt eller fedme. Omkring 51.000 havde fået GLP-1-medicin, mens cirka 43.000 havde fået placebo.
Den samlede opfølgning var i gennemsnit 70 uger, altså knap halvandet år.
De undersøgte lægemidler var blandt andet semaglutid, det aktive indholdsstof i Ozempic, Wegovy og Rybelsus (Novo Nordisk). Også liraglutid, der sidder i Saxenda og Victoza, og tirzepatid, aktivstoffet i Mounjaro og Zepbound (Eli Lilly), indgik i analysen.
Fire kræftformer hvor billedet er mest afklaret
For fire kræftformer vurderer forskerne med moderat sikkerhed, at GLP-1-medicinen formentlig har lille eller ingen effekt. Det gælder brystkræft, nyrekræft, kræft i skjoldbruskkirtlen og kræft i bugspytkirtlen.
Læs også: Jernmangel kan ligne vinterdepression: Disse 6 tegn bør du ikke ignorere
For otte andre kræftformer er sikkerheden lavere, men pilen peger samme vej. Det gælder blandt andet tyk- og endetarmskræft, spiserørskræft, leverkræft, galdeblærekræft, kræft i æggestokkene og livmoderkræft.
Også meningeom, en type hjernesvulst, og knoglemarvskræften myelomatose indgik. For mavekræft var tallene så få, at forskerne kalder vurderingen meget usikker.
Hvorfor forsigtighed stadig er nødvendig
Ingen af de 48 forsøg var designet til at måle kræftudfald. De var sat op til at måle vægt, blodsukker eller hjerte-kar-udfald, og kræfttilfældene er opsamlet undervejs.
Dertil kommer, at halvandet års opfølgning er kort tid, når man taler om kræft. De fleste tumorer er mange år om at udvikle sig, og en reel beskyttende, eller skadelig, effekt kan derfor stadig ligge og vente lige uden for forsøgenes synsfelt.
Læs også: Spiseforstyrrelser hos unge er langt mere udbredt end vi troede: Disse tegn bør forældre kende
En af studiets forskere, Cho-Han Chiang, understregede, at analysen ikke udelukker en gavnlig effekt på længere sigt. Han kalder dog resultaterne betryggende på kortere sigt. GLP-1 ser i det mindste ikke ud til at øge kræftrisikoen.
Det ændrer ikke på medicinens dokumenterede fordele
GLP-1 blev aldrig udviklet eller godkendt som kræftforebyggelse. Lægemidlerne er udviklet mod type 2-diabetes og svær overvægt, og de velkendte fordele på hjerte og kredsløb står uændret efter studiet.
Patienter, der tager eller overvejer GLP-1, bør fortsat følge de almindelige kræft-screeningsprogrammer og tale med egen læge om deres individuelle risiko.
Forskergruppen efterlyser langtidsstudier med mindst fem års opfølgning. Først da kan man sige mere sikkert, om GLP-1 på længere sigt påvirker kræftrisikoen.
Læs også: Læger advarer: Disse symptomer kan nemt forveksles med halsbrand
Læs også: Millioner af kvinder har PCOS: Nu kædes diagnosen sammen med demens
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.