De fleste af os kender nogen, der har haft noget med hjertet. En stent lagt ind, en ballon udvidet, en kontrol hos kardiologen. For mange danskere er den slags behandling blevet hverdag.
Nu peger en gennemgang fra forskere ved University of East Anglia på, at en metode uden permanent implantat kan være lige så god til at forebygge nye hjerteanfald og hjertedødsfald.
Analysen samlede 10 randomiserede forsøg med i alt 7.832 patienter. Den blev offentliggjort i tidsskriftet eClinicalMedicine den 15. oktober 2026.
Metoden kaldes en medikamentbelagt ballon. I stedet for at lægge et lille metalnet, en stent, permanent ind i åren, fører lægen en ballon ind, pumper den op og lader den afgive medicin til karvæggen. Bagefter fjernes ballonen igen.
Læs også: Har du type 2-diabetes? Ny forskning kæder lang søvn sammen med helbredsrisiko
Lige så god til at forebygge de alvorligste udfald
Gennemgangen fandt, at patienter behandlet med medikamentbelagte balloner ikke havde højere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom end dem, der fik en stent. Antallet af nye hjerteanfald var også stort set ens i de to grupper.
Forskerne understreger samtidig et vigtigt forbehold. I de større kransårer havde patienter med medikamentbelagt ballon oftere brug for en ny behandling for at genåbne åren.
Det resultat var dog stærkt påvirket af et enkelt forsøg, og udfaldet varierede meget mellem studierne, oplyser forskerne.
Seniorforfatter Vassilios Vassiliou, professor ved Norwich Medical School, forklarer, at tilgangen kan reducere nogle af de langsigtede komplikationer, der følger med stents. Samtidig kan den holde fremtidige behandlingsmuligheder åbne, hvis patienten senere får mere sygdom.
Læs også: Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin
Hvad metoden betyder for danske hjertepatienter
I Danmark laves der cirka 9.500 ballonudvidelser af hjertets kranspulsårer om året, oplyser Hjerteforeningen. Langt de fleste får samtidig lagt en stent ind, som bliver i åren resten af livet.
Fordelen ved en medikamentbelagt ballon er, at der ikke efterlades metal i åren. Det kan være relevant for yngre patienter og for dem, der senere kan få brug for ny behandling på samme sted.
Metoden er allerede veldokumenteret til små kransårer, men forskerne understreger, at der skal større forsøg til, før den kan tages bredere i brug.
Studiet er en samlet gennemgang og ikke et nyt forsøg
Studiet er en metaanalyse, altså en samlet gennemgang af tidligere forsøg, og ikke et nyt kontrolleret forsøg i sig selv. Den slags analyser kan vise, hvor den samlede evidens peger hen, men kan ikke afgøre spørgsmålet alene.
Læs også: Stort studie: GLP-1-medicin som Ozempic beskytter sandsynligvis ikke mod fedmerelateret kræft
Patienter med konkrete spørgsmål til deres egen behandling bør tage dem op med deres kardiolog eller egen læge.
Læs også: En kræftvaccine lavet specielt til din tumor kan blive den næste store behandling mod kræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.