Du kender sikkert fornemmelsen af at famle efter en lyskontakt i et mørkt rum. For mennesker, der langsomt mister synet, bliver den famlen hverdag.
Nu peger et nyt forsøg på, at nogle af dem kan få en smule lys tilbage. Syv ud af ti juridisk blinde patienter blev målbart mere lysfølsomme efter en behandling, der bygger på en metode kaldet optogenetik.
I oktober 2026 vandt metoden Nobelprisen i fysiologi eller medicin, oplyser fagmediet Neuroscience News. Nobelforsamlingen ved Karolinska Institutet offentliggjorde beslutningen i begyndelsen af oktober.
Prisen gik til tre forskere: Karl Deisseroth fra Stanford University, Peter Hegemann fra Humboldt-Universität zu Berlin og Georg Nagel fra Universität Würzburg.
Læs også: Over 680.000 danskere har allerede sagt ja: Så langt er efterårets gratis vaccine kommet
Sådan virker lys-styringen af cellerne
Hegemann og Nagel opdagede i starten af 2000’erne et protein i en encellet grønalge. Proteinet åbner en lille kanal i cellens overflade i det øjeblik, det rammes af blåt lys.
Karl Deisseroth tog opdagelsen videre. I 2005 fik han nerveceller fra rotter til at reagere på lys ved at sætte algens gen ind i cellerne. To år senere lykkedes det ham at tænde og slukke for nerveceller i hjernen på levende mus.
Siden har forskere brugt metoden til at kortlægge, hvad bestemte hjerneceller gør, og til at styre bevægelse, frygt og hukommelse hos forsøgsdyr. Nu er den også afprøvet på en større gruppe mennesker.
Specialbriller omsætter billedet til gule lysglimt
I det nye forsøg fik ti patienter mellem 40 og 73 år en indsprøjtning i det ene øje. Alle var juridisk blinde på grund af den arvelige øjensygdom retinitis pigmentosa.
Læs også: Tjek din mail: Kendt fitnesskæde varsler nye prisstigninger
Indsprøjtningen bar genet for en lysfølsom version af algeproteinet ind i de celler, der normalt sender synssignaler videre til hjernen.
Patienterne fik samtidig et par specialbriller med kamera. Brillerne scanner synsfeltet mange gange i sekundet og omsætter billedet til gule lysglimt, der aktiverer de behandlede celler. Resultatet er et stærkt forenklet syn, men nok til at skelne genstande.
Syv af deltagerne blev målbart mere lysfølsomme, og hos seks af dem var forbedringen klinisk meningsfuld. Omkring halvdelen kunne finde og gribe efter genstande eller aflæse, om en sort streg lå vandret eller lodret.
Det viser et forsøg offentliggjort i New England Journal of Medicine den 7. oktober 2026, som fagmediet Stat News har gennemgået.
Læs også: Markant fald i indlæggelser: Ny vaccine ser ud til at beskytte de mindste
Behandlingen er langt fra at genskabe fuldt syn
Synet forbliver sløret, synsfeltet er snævert, og forbedringen afhænger af intensiv træning med brillerne. De fleste af patienterne oplevede en midlertidig stigning i trykket inde i øjet efter indsprøjtningen, oplyser News Medical i et referat af studiet.
Forsøget er et fase 1/2-studie med fokus på sikkerhed hos en lille gruppe. Forskerne bag er José-Alain Sahel fra University of Pittsburgh og Botond Roska fra forskningsinstituttet IOB i Basel. De vurderede behandlingen som sikker inden for forsøgets rammer.
Behandlingen, kaldet GS030, er endnu ikke godkendt til almindelig klinisk brug, hverken i Europa eller USA.
Læs også: Hackerangreb vækker bekymring i danske supermarkeder
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.