Du har sikkert prøvet at vågne midt om natten af en partners snorken. Eller fået at vide af andre, at det var dig selv. For de fleste virker snorken som en vane, man griner lidt af om morgenen og ellers lever med.
Men billedet ser anderledes ud, når forskere følger mange tusind voksne gennem flere år. En gennemgang af 13 studier offentliggjort i tidsskriftet Sleep and Breathing i 2021 samlede data fra 151.366 voksne.
Her var snorken forbundet med omkring 28 procent højere risiko for at udvikle sygdom i kranspulsårerne, altså de små blodkar der forsyner hjertemusklen. Når de kar bliver forsnævrede, kan det give brystsmerter og i værste fald blodprop i hjertet.
Stort kvindestudie så det samme mønster
Et af de tidlige studier, der satte emnet på kortet, blev udgivet i 2000 i tidsskriftet Journal of the American College of Cardiology. Forskerne fulgte 71.779 amerikanske sygeplejersker i alderen 40 til 65 år i otte år.
Læs også: Prikken i håndleddet om natten? En 15-minutters behandling holdt virkningen i et halvt år
Kvinder, der snorkede regelmæssigt, havde cirka dobbelt så høj risiko for hjertekarsygdom som dem, der aldrig snorkede, hvis man kun justerede for alder. Den enkle sammenligning overdrev dog billedet.
Da forskerne også tog højde for rygning, vægt, kost og motion, krympede forskellen. Regelmæssige snorkere havde stadig cirka 33 procent højere risiko end ikke-snorkere. Lejlighedsvise snorkere lå omkring 20 procent højere.
Sammenhængen var for stærk til at kunne forklares med tilfældighed.
Snorken kan være en advarsel om søvnapnø
Snorken i sig selv er sjældent farligt. Problemet er, at kraftig, natlig snorken ofte kommer sammen med en tilstand, der kaldes obstruktiv søvnapnø, hvor vejrtrækningen stopper eller bliver meget overfladisk i korte perioder under søvnen.
Læs også: Mangler du svar om overgangsalderen hos lægen? Det skal snart ændre sig
Ifølge Sundhed.dk rammer obstruktiv søvnapnø 10 til 20 procent af mænd og 5 til 9 procent af kvinder i aldersgruppen 30 til 60 år. Patienter med søvnapnø har øget forekomst af forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og hjertekarsygdom.
Ubehandlet søvnapnø belaster hjertet nat efter nat. Blodtrykket svinger, iltniveauet falder kortvarigt i pauserne, og kroppen får aldrig helt den dybe hvile, den har brug for. Over tid øger det risikoen for forhøjet blodtryk og blodpropper.
Disse tegn bør få dig til lægen
Snorken alene er næsten altid uskyldigt. Men der er nogle tegn, man bør tage alvorligt. Vejrtrækningspauser, hvor partneren bemærker, at man holder op med at trække vejret, er det klassiske signal.
Dagtræthed er et andet. Falder du i søvn foran fjernsynet, i lænestolen eller værre endnu bag rattet, selvom du sov længe nok, kan det være kroppens måde at fortælle, at søvnen ikke er dyb nok.
Læs også: 6 tegn på skjoldbruskkirtlen kræft, som de fleste aldrig har hørt om
Også hovedpine om morgenen, forhøjet blodtryk, der er svært at få ned, og hyppige toiletture om natten peger i retning af søvnapnø. Her er det en god idé at tage en snak med egen læge og få en henvisning til en søvnudredning.
Sådan kan du selv dæmpe snorken
De fleste snorkere kan dæmpe snorkeriet ved at tabe sig lidt, sove på siden i stedet for på ryggen og holde igen med alkohol tæt på sengetid. Hos Sundhed.dk beskrives overvægt som den vigtigste enkeltfaktor, og selv et moderat vægttab kan ofte mindske problemet.
Er det alligevel sådan, at partneren bemærker vejrtrækningspauser, eller du er tydeligt træt i dagtimerne, er næste skridt egen læge. En simpel søvnundersøgelse kan afgøre, om det bare er snorken, eller om der er mere på spil.
Læs også: 12 Parkinson-patienter fik "magiske svampe": Blodet fortalte en anden historie en måned efter
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.